En ny erhvervspolitik udarbejdet af Vejle Byråd skal sætte fokus på udviklingen af Vejles eget erhvervsliv, hvilket er noget som Spinderiet har valgt at belyse i deres aktuelle udstilling.
Af Frederik Marott Winkler
Fra nu af og frem til sommerferien huser Spinderihallerne den første udstilling af sin slags. Normalt er det stedet, hvor kulturudstillinger kan fodre Vejlegensernes udforskende gen. Men nu er det første gang nogensinde, at der er blevet etableret en udstilling, der skal afspejle de virksomheder, der pryder Vejles fine erhvervsliv.
Grunden til det er, at Vejle Byråd har udarbejdet en ny erhvervspolitik, som skal styrke udviklingen af Vejles erhvervsliv og repræsentere flere af de virksomheder, der er udsprunget af byen.
Forandring fryder
Projektmedarbejder ved Kunst og Kultur i Spinderihallerne, Katrine Winther Korsgaard, er glad for at kunne drive erhvervslivet til Spinderihallerne og kaste lys på de lokale foretagender.
“Det betyder meget for os at kunne fortælle den levende historie om erhvervslivets indflydelse på hverdagen og fællesskabet i byen”
Det er også håbet, at flere af byens borgere samt erhvervsdrivende skal kunne få gavn af udstillingen.
“Drømmen er jo at få både Vejles gængse borgere, men også dem, der allerede, befinder sig i erhvervslivet, til at få større indsigt i de virksomheder, som stammer fra byen.”
Vejles værdighed
Hvis man som Vejleboer så vælger at tage til udstillingen i Spinderihallerne, kan man blandt andet få indblik i virksomheden Bagger-Sørensen, vis tidligere administrerende direktør er kendt som tyggegummikongen i Vejle. Derudover kan man også opleve en af Vejles helt store sværvægtere inden for erhvervslivet, nemlig Dancake.
Du kan komme og se udstillingen frem mod sommerferien i Spinderihallerne.
Værkets “koncerthus” danner rammer for mange aktiviteter – både fredagsbarer og planlægning
Af: Liva Nederby Kristensen
Kolo-Festival afholdes for anden gang nogensinde i år, men festivalen gør mere end bare at underholde kommunens unge.
I Vejles gamle vandværk findes mere end bare betonelementer og udtørrede rør. Her holder Ungehuset Værket nemlig til; En forening som har givet unge Victor Power, 19, og hans venner blod på tanden, når det kommer til kulturlivet. De har fulgt den tidligere vejlensiske Ødsted Festival i fodsporene, og startet deres egen fejring. Kolo Festival blev indviet i 2024, men den unge arrangør forventer at festivalen vil opleve vokseværk i år.
“Sidste år var det meget bare venner, som deltog, men nu får vi jo tilskud fra rundt omkring, og så er det altså åbent for alle at købe armbånd.”
Festivalen er stablet på benene med tilskud fra blandt andet Ungdomsbureauet og Ung Kult, og skal altså være mere end bare den typiske musikfestival – i hvert fald, hvis det står til Victor Power.
“Det skal ikke bare være en festival hvor man kommer, hører musik og tager hjem igen. Drømmen er jo, at dem som kommer er med til at skabe festivalen.”
Udover fællesskab er bæredygtighed også på dagsordenen for dette års festival. I stedet for at købe sceneudstyr og vogne ind, trækker Kolo Festival på deres samarbejdspartenere i form af Værket og Ung Kult, og låner meget af det, de skal bruge.
Festivalens navn kommer af noget så simpelt som “Koloni”, da den unge vejlenser fik idéen efter at have holdt mange fester i sin mors kolonihavehus.
En festival til gavn.
Selvom festivalen ikke direkte er Vejle Kommunes værk, falder dele af alt det gode arbejde alligevel tilbage på dem – for begivenheder af den natur går ikke ubemærket forbi i bybilledet. Festivalen er nemlig med til at booste alle de andre tilbud, som ungdomshuset Værket tilbyder i kommunen. Èn af tilbuddene, er blandt andet “Skaberiet” som foregår på Værket hver mandag. Her kan de unge komme og fordybe sig i noget kreativt – og det er åbenbart sundt.
Brug hænderne og få ro i hovedet.
Skaberiet har Anne Bjørke, en kandidat i kreative læreprocesser fra Aalborg Universitet, ved roret. Hun har hver gang et nyt projekt med til de unge – i mandags var det akvareller.
“Man tager en pause, fra hele tiden at ville præstere noget.”
“Skaberiet” foregår hver mandag, og er bare én af mange aktiviteter, som Ungdomshuset Værket tilbyder
Sådan forklarer hun projektet, som tager afsæt i “Craft-psykologi”, et koncept som er dybt forsket i af Anne Kirketerp. Her bruger man håndværket til at finde en indre ro og fordybelse. På Værket er de unge begejstret for projektet – også på grund af fællesskabet, som det danner.
“Jeg har ofte følt mig mere velkommen her, end andre steder.”
Det siger Laura, 22, som egentligt er forholdsvist ny på værket, men oplever en anden form for samvær, end den som man finder i bylivet. Hun er ikke den eneste – flere af de deltagende kan genkende hendes udsagn.
“Det skaber også en hverdag, som ikke er båret af drukkultur. I byen kan folk være meget lukkede i deres grupper. Her er folk åbne.”
Fortæller Charlee, 20.
Der er mere i det.
En af dem som er med til at skabe en sådan hverdag er Anna Rønberg, kulturpædagog i Vejle Kommune. Hun beskriver sig selv som fast inventar på Værket. Selvom hun selv er stor bidragsyder til de begivenheder, som sætter en roligere dagsorden, taler hun også for de større events, for eksempel som Kolo Festival. De er nemlig vigtige, når der skal trækkes unge til andre, mindre tiltag, som skal bruge støtte fra kommunen, og som ikke giver profit i tal, men blot i trivsel.
“Det handler om at få skabt trædesten, så de hører om én ting, så en anden. På den måde kan vi oprette flere tilbud. Det er bare nemmere, når der er noget billetsalg i det.”
Både Anne Bjørke og Anna Rønberg ser “samspillet” som en positiv ting. Det skaber kun flere muligheder for kommunens unge, uanset hvilke slags aktiviteter man er til.
“På den måde kan vi “bruge” hinanden, på tværs af instanser”
Et epicenter af muligheder
Victor Power er dog kun én blandt mange unge, som boltrer sig Værkets arealer. Her er både øvelokaler, et koncerthus – som også danner rammer for planlægningen Kolo Festival – og andre kreative muligheder, der opstår i de gamle murstensbygninger. Der er gang i mange maler-, foto- og kunstprojekter, og det virker ikke til, at der kommer ro på lige foreløbig.
En ny kortlægning fra Miljøstyrelsen viser, at mere end 100.000 ton mad gik til spilde i 2023, hvilket var en stigning fra sidste kortlægning i 2019, men i Vejle tager man kampen op.
Af: Kasper Benthien
Madspildet stiger.
Tallene gør i hvert fald ifølge en ny rapport fra Miljøstyrelsen, som konkluderer, at mængden af madaffald i 2023 er steget med 6000 ton siden den seneste kortlægning i 2019.
I Vejle kæmper blandt andre Wefood på Dæmningen 34 for at lempe den triste tendens, som Mette Egholm, der er butikskoordinator for Wefoods Vejle-afdeling, dog forholder sig kritisk overfor.
’’Jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om madspildet reelt er steget, eller om vi bare er blevet bedre til at registrere det,’’ indleder Mette Egholm til Vejledningen.
Privatfoto På Wefoods hylder finder man alt fra chips, der er over dato, skub-op is, hvor emballagen er gået en smule i stykker, hamburgerryg, der er én enkelt dag over ‘bedst før’-datoen og varer, som ikke var beregnet til at blive solgt i Danmark
I rapporten, som udkom den 6. maj 2025, oplyser Miljøstyrelsen ydermere, at der helt konkret er sket forbedringer med hensyn til data siden den seneste kortlægning i 2019, da man er blevet bedre til at holde styr på mængderne af madaffald.
Tallene stiger – men bliver vi bedre?
Til trods for den – på papiret – triste udvikling, mener Mette Egholm, at det går i den rigtige retning.
’’Jeg synes faktisk, at stort set alle store detailvirksomheder har et sted med køl og et sted med kolonial, hvor man kan købe noget, der er reduceret i pris. Det er de ved at være gode til,” forklarer hun.
Derudover blev der i starten af 2025 indført et nyt tiltag fra Salling Group kaldt ’Madplus’, hvor blandt andre Wefood i Vejle nu får lov til at afhente overskudsmad direkte fra butikkerne, som derefter forsøges solgt i butikken på Dæmningen 34 midt i Vejle.
Privatfoto På daglig basis henter Wefood nu varer fra både Bilka og Føtex i Vejle, som af den ene eller anden grund ikke kan sælges i deres butikker.
’’Vi henter varer som eksempelvis har overskredet ’bedst før’-datoen. I Wefood har vi besluttet, at vi godt vil sælge det dagen efter. Det er selvfølgelig en vurdering, hvor man kigger på, om produktet rent faktisk holder og er spiseligt,’’ lyder det fra Mette Egholm til Vejledningen.
Vejledningen har rakt ud til flere supermarkeder i Vejle, heriblandt Føtex og Bilka, som det dog ikke er lykkedes at få en kommentar fra.
Vejle mod madspild
Foruden Wefood, som lagde fra land i Vejle tilbage i 2020, findes også Restaurant Nögen.
Restauranten, der har hjemme på Orla Lehmannsgade, har intet menukort. I stedet skifter menuen hver dag og baserer sig på hvilken slags overskudsmad, man kan få fingrene i.
Vejledningen har forgæves forsøgt at komme i kontakt med Restaurant Nögen for en kommentar.
Miljøstyrelsen gør status over mængden af madaffald hvert fjerde år, og således vil den næste rapport tage udgangspunkt i 2027.
Torsdag i næste uge d. 15. maj, afholdes der den første generalforsamling for Vejles helt nye og lokale ligestillingsforening, hvis navn ikke er til at tage fejl af: ”Ligestilling – Forening Vejle” eller LFV. Det er en forening, som så vidt muligt vil kæmpe for ligestillingen på alle områder, for eksempel mindske lønforskellen mellem kvinder og mænd, forbedring af kvinders adgang til abort, mænds mentale sundhed, kampen mod seksuelle overgreb og en større bevidsthed om at ligestilling ikke er opnået.
En af de stiftende medlemmer er folkeskolelærer, psykoterapeut og pædagogisk konsulent Helle Tirsgaard på 59 år, som fortæller, at ligestillingskampen i Vejle har stået stille i nogle år, hvilket er rigtig skidt, da det kan lede til at blandt andet unge tror, at ligestillingskampen er færdig. Hun fortæller, at hun selv og de andre stiftere alle har været en del af organisationen Dansk Kvindesamfund for år tilbage, men at det ikke havde samme appel længere. ”Enten var det noget der forgik i København, eller også noget som kun rabiate mennesker gik op i. Vi skal starte op med noget, der er lokalt og vedkommende, så det ikke bliver fremmed for folk”.
Selfie af Helle Tirsgaard
What! Det er 2025, mænd og kvinder har sgu da fået fordelt magtpositioner ligeligt. Har de ikke det?
Ved sidste kommunalvalg i Vejle steg antallet af kvinder i byrådet fra 5 til 11, og der skrev Ugeavisen.dk at ligestillingen altså gik fremad, men det var godt nok ud af 31 mandater, så der var stadig lang vej endnu. Helle Tirsgaard fortæller også, at en af deres mærkesager er, at de vil have flere kvinder i ledelse og direktionsniveau. Med det forestående kommunalvalg her i 2025, må vi se om foreninger som LFV kan nå at løfte fokusset og bevidstheden om, at selv ikke dejlige Vejle, har opnået totalt ligestilling, og at der stadig er masser at arbejde på, som eksempelvis fordelingen af kvinder og mænd i byrådet.
Sådan ser Vejles helt nye og lokale ligestillingsforenings flyer ud, som de går og deler ud, i håb om at folk vil komme og melde sig ind i foreningen i næste uge.
I Vejle har Mary’s Pub fået ny ejer. Den 42-årige værthusejer lover at bevare sjælen i det lokale stamværthus, selvom han ikke selv er fra Vejle.
Mary’s Pub er en af Vejles ældste værtshuse med central beliggenhed i midtbyen. Foto: Amalie Hermansen.
Det kræver ganske få skridt ind ad døren til Mary’s Pub, før øjnene vænner sig til det dunkle lys, duften af cigaretter og lyden af ølflasker, der åbnes. Bag baren står Jane, som har passet baren i næsten tre årtier. Barstolene er slidte af historier, grin og skænderier, og stamgæsterne bliver tiltalt med fornavn.
Men noget har ændret sig. Værtshuset, som er blandt de ældste i Vejle, har fået ny ejer. Det kom bag på både kunder og ansatte, da de med kun en måneds varsel blev informeret om, at stedet havde skiftet hænder.
Den nye ejer hedder Jacob Stoffer Appel, han er 42 år og bor ikke i Vejle, men i Aarhus. Sammen med sin ægtefælde, Heino Lee Appel, driver han allerede fire værtshuse, hvoraf tre ligger i Aarhus. Nu har de kastet sig over endnu en brun perle, en times kørsel sydpå.
”Mary’s Pub er en lille familie, og det tager tid at blive en del af et sted, hvor stamkulturen og rutinerne sidder dybt,” siger Jacob Stoffer Appel, der understreger, at han ikke har planer om at ændre stedets navn eller sjæl.
Selvom Jacob Stoffer Appel ingen planer har om at flytte til Vejle, kommer han alligevel to-tre gange om ugen. Modsat den tidligere ejer Poul Erik Feddersen, der udgjorde en del af den daglige drift i Mary’s Pub, så overlader Jacob Stoffer Appel meget af driften til de ansatte, med Jane i spidsen. Selv fokuserer han på det administrative.
Et fristed med faste pladser Mary’s Pub slår dørene op allerede klokken 10, og det er sjældent uden liv. Her tiltrækker de røgfyldte lokaler, de billige øl og den uformelle stemning en særlig type gæst. Dem, der ikke bare kommer for øllet, men for hinanden.
En af de trofaste stamgæster er Heine Marius Hertzum Nielsen. Han har været en del af værtshusets hverdag i årtier.
”Jeg føler mig hjemme her. Der er højt til loftet. Vi kan godt være lidt grove i munden, men vi passer på hinanden,” siger han og løfter glasset mod sin sidemand.
Længere nede ad baren sidder en Bill Johansen. Han er ligesom Heine Marius Hertzum Nielsen stamgæst her på Mary’s Pub. Han peger mod den sortmalede dør.
”Når man går ind der, er alle lige. Her tæller hverken pengepung eller holdninger,” siger han.
Bag disken står Jane, ulastelig som altid med sit mørke bølgede hår og skarpe pandehår. Hun hilser med et nik til hver enkelt, der træder ind. Her har mange sat sig på de samme pladser i årevis.
”Det kom bag på mange, at Poul Erik solgte. Han var en fast del af stedet,” fortæller den nye ejer, Jacob Stoffer Appel. Men han forsikrer, at værtshuset skal forblive det samme: et ærligt sted for dem, der har brug for det.
Små forbedringer som nye toiletter og en renoveret gård er på ønskelisten. Men først og fremmest handler det om at bevare det autentiske.
Selvom Jacob Stoffer Appel startede som tjener, fandt han hurtigt ud af, at han helst ville være sin egen chef. Jacob Stoffer Appel har lagt mange timer med at skænke øl bag baren, hvor han i dag kører det mere fra sidelinje gennem det administrative arbejde.
”Jeg har overtaget en velfungerende biks, og jeg har respekt for, at det her sted er mere end bare er et værtshus,” siger han.
Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab er i gang med en analyse, der skal bestemme om beskyttelsesrum rundt om i landet skal nedlægges. Hvis det er tilfældet, vil mange flagermus i Vejle mangle et sted at overvintre.
Af Marcus Nattestad Huusom
Fire Vandflagermus på loftet i et beskyttelsesrum i Vejle. Foto: Westy Esbensen
Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Vejle lavede i 2015 – 2018 et projekt, der undersøgte hvor mange sikrings/beskyttelsesrum i Vejle Kommune, der havde overvintrende flagermus. Flere af disse underjordiske kuppelformede betonrum havde overvintrende flagermus. Og tallet ser ud til at være stigende. I et beskyttelsesrum på Grejsdalsvej i Vejle fandt man for eksempel seks flagermus i 2015. På samme lokation fandt man i 2017 seksten flagermus.
FAKTA: Flagermus er udbredt i hele Danmark, og vi har 17 forskellige arter i landet. I Vejle Kommune er der registreret 10 af disse arter. Hvis du vil opleve dyrene på egen hånd, er det den helt rette tid på året. Det er nemlig lige nu, at flagermusene vågner fra vinterhi. Så lav en varm kakao ved skumringstid, sæt dig et sted hvor der er flyvende insekter i luften, og kig op!
En dårlig sag
Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Vejle, Uffe Davitzen Rømer, mener at det både kan skade flagermusene, men også at kommunen ikke vil kunne tåle den dårlige omtale, der vil medfølge, hvis man nedlægger beskyttelsesrum, uden at have flagermusene med i planen:
”Det vil være en overordentlig dårlig sag for kommunen. De gav selv støtte til projektet der gjorde, at vi fandt flagermusene.”
I Danmark skal man have en vildtkonsulent fra Naturstyrelsen ud, hvis man vil nedrive eller for eksempel have nyt tag et sted, hvor der er mistanke om flagermus. De små natdyr, som faktisk er de eneste flyvende pattedyr vi har i landet, er fredede. Det betyder, at man hverken må flytte, fange eller slå dem ihjel. Derfor mener naturfredningsmanden Uffe også, at man skal huske flagermusene:
”Det kan bestemt skade flagermusene i kommunen, hvis man nedlægger en masse beskyttelsesrum. Det er ikke enestående i Vejle Kommune, og det kan have store konsekvenser. De skal udsluses på særlige tider af året, og det vil bestemt ikke være en let øvelse.”
Lukkede lufthuller spærrer for dyreliv
Bestyrelsesmedlem I Danmarks Naturfredningsforening i Vejle, Westy Esbensen, mener, at man måske burde gøre det helt omvendte:
”Man skal nærmere åbne dem i stedet for at lukke dem. Vi har set flere eksempler på, at der bliver lukket for de små lufthuller i beskyttelsesrummene. Så kan flagermusene hverken komme ind eller ud. Det samme sker på kirkelofter og lignende rundt om i landet. På den måde kan man også få mere natur i byerne.”
Borgmesteren beroliger
Beredskabskommissionen er dem, der vil skulle stå for en eventuel lukning. og hvis man spørger formand Jens Ejner Christensen, som tilfældigvis også er borgmesteren, er der dog ikke grund til bekymring:
”Jeg tænker, at man ville have flagermusene i tankerne. Vi gør selvfølgelig hvad vi kan, for at have respekt for natur og biodiversitet. Hvis man skal ud og lukke beskyttelsesrum, vil man helt afgjort gøre det med respekt for det dyreliv der måtte være.”
