Vejle Kommunes beboere har nu mulighed for at låne alverdens redskaber frem for at købe. Deleskabet giver mulighed for at låne maskiner, udstyr og lignende helt kvit og frit, som man kun selv bruger lejlighedsvis.
Af Sofie Müller
Du skal blot logge ind med MitID, vælge ønsket genstand til lån, vælge låneperiode og så kan du tage redskabet hjem og i brug. Så simpelt er det at låne ting i Deleskabet.
Det kan du låne
Hos Deleskabet er det muligt at låne ting, som man kun bruger en gang i mellem. Det er alt fra vaffeljern til boremaskine, symaskine og weekendsenge til babyer. Intentionen er at følge de forslag og inputs, som borgere ønsker til udskiftning af redskaber i Deleskabet.
”Det er da smart, at man ikke behøver at købe det selv,” fortæller to vejlensere på vej ind i Nørremark Centret.
Lokale støtter op
De lokale omkring Nørremark centret er villige til at benytte Deleskabet, men udtrykker en vis bekymring:
”Jeg kunne godt finde på at låne værktøj og andre hjælpemidler, men knap så meget køkkenartikler af ren hygiejniske årsager,” fortæller Zina Rustam, den daglige leder af apoteket overfor Deleskabet.
Flere af de adspurgte pointerer, at tingene skal være rengjorte og klar til brug, hvis de skal gøre brug af tilbuddet.
Et bæredygtigt tiltag
Deleskabet er lanceret af Ressourcer og Genbrug Vejle, som har til formål at sikre større ressourceudnyttelse og skabe mere ressourceeffektiv affaldssortering.
”Man går jo rundt og køber alt muligt værktøj, som man måske kun bruger en enkelt gang,” fortæller Zina Rustam.
Ideen støtter op om Vejles vision om at positionere Vejle Kommune som leder inden for bæredygtighed.
Du kan finde Deleskabet i Nørremark Center 10, 7100 Vejle, indtil oktober 2025, hvor forsøgsperioden slutter.
Det er en begivenhedsrig uge i pingvinanlægget i Givskud Zoo. For andet år i træk lægger humboldtpingvinerne æg, og en unge fra sidste års kuld er blevet håndfodret for første gang.
Af Marcus Nattestad Huusom
Givskud Zoos første humboldtpingvin-unge. Foto: Marcus Nattestad Huusom
Tirsdag morgen mødte dyrepasserne Karsten Jensen og Niklas Gotfredsen ind til en glædelig nyhed i Givskud Zoo. Årets første pingvin-æg er blevet lagt. Dagen før blev en pingvinunge håndfodret for første gang. Pingvinungen, som brød skallen på sit æg sidste år, var faktisk den første, der nogensinde kom til verden i Givskud Zoo.
Den etårige pingvinunge bliver håndfodret. Foto: Marcus Nattestad Huusom
”Det er SÅ stort,” siger Dyrepasser Nicklas Gotfredsen.
For at forstå hvorfor det er så store nyheder, skal man vide, at pingvinunger traditionelt set er blevet ”lært” at spise fra dyrepassernes hænder. Det gjorde man før i tiden ved at separere ungerne og nærmest tvangsfodre dem. I Givskud Zoo er man lykkedes med at lade forældrene opfostre ungen i det første år. Og mandag morgen skete der så det, som Karsten og Nicklas håbede på. Ungen kom nemlig helt af sig selv hen og blev håndfodret for første gang i sit liv. De har selvfølgelig fulgt med på sidelinjen for at sikre sig, at ungen trivedes.
Årets første pingvin æg. Foto: Marcus Nattestad Huusom
Det er et lille skridt for pingvinen, men et kæmpe skridt for dyrevelfærden i zoologiske haver. I Givskud Zoo gør man meget for berigelsen af dyrene. Berigelse går ud på at stimulere dyrenes naturlige adfærd og dermed forbedre deres trivsel i fangenskab. Det kan man for eksempel gøre ved at ændre måden, man fodrer på, så dyrene skal arbejde lidt mere for føden og dermed bliver aktiveret.
Givskud Zoo har Europas største pingvin-anlæg som er på ca. 1 hektar land og et bassin med 900.000 liter vand. Her klækkede der i redekasse nr. 24 sidste år Givskud Zoos første pingvin æg. Foto: Marcus Nattestad Huusom
Du kan selv opleve det
Man kan selv komme ud og opleve det med egne øjne. Der er nemlig offentlig pingvinfodring hver dag klokken 11:45. Her kan man opleve Karsten og Nicklas fodre de 70 humboldtpingviner, og hvis man er heldig, kan man også få et glimt af ungen, som tirsdag for anden dag i træk blev håndfodret.
Rosborg Gymnasium og HF har siden 2022 haft Bæredygtighedsudvalget – men i år er de kommet på kortet.
Af: Liva Nederby Kristensen
Et udvalg af unge på Rosborg Gymnasium løb med sejren, da Vejles klimapris skulle uddeles; Her er deres mange forskellige tiltag, som hjælper klimaet og sikrede dem pokalen.
Restauranter, supermarkeder og caféer; Det var de finalister som Rosborg Gymnasium og HF stod overfor, da pokalen om Vejles Klimapris 2025 skulle overrækkes. På scenen var både repræsentanter fra Kvickly Vejle, Restaurant Nögen og The Buddha Bowl Vejle. Det var dog Rosborg Gymnasium, som kunne sikre sig at være vært for pokalen indtil næste års uddeling.
Problemet eller løsningen? På Rosborg Gymnasium og HF har de dog en anden tilgang til klimaproblemerne – i stedet for bare at proklamere om klimaproblemerne, vender de deres udfordringer til muligheder.
Sådan fortæller Sie Birgitte Holm Bundesen, læreren som er tilknyttet Rosborg Gymnasiums Bæredygtige udvalg – BÆU.
“En af vores mærkesager er at gøre bæredygtigheden til et dannelsesgrundlag for eleverne.”
Af samme årsag afholder de også klimadage. Dagen starter typisk med et fælles oplæg; I år handlede oplægget om “coping”, altså håndteringen af den “handlingslammelse”, som klimasnakken kan medføre med alle sine tiltag.
Sådan beskriver Sie Bundesen det.
Der er også en “bazar” med forskellige boder. Her kan eleverne både møde designere, som beskæftiger sig med tøjbytte, og klimaforeninger, for eksempel sommerfugleforeninger. De finder også et udvalg af bæredygtigt og vegetarisk mad.
Selvom det kan være en kæmpe opgave at skabe fokus på bæredygtige løsninger, gør Sie Bundesen og eleverne i BÆU i hvert fald deres for, at alle kan være med. Det er dog ikke altid lige nemt at inkludere den bæredygtige tankegang på tværs af alle fag.
“Os der underviser i humaniora kan godt have sværere ved det end naturfagene. Man læser evt. klimadigte eller har om den industrielle revolution samt påvirkningen sådanne ting kan have.”
Alternative opfordringer Også i skolens kantine er kreative løsninger kommet på banen. Her har man nemlig indført et bæredygtigt “klippekort”. Man får et kryds, hver gang man køber en af kantinens bæredygtige retter, og på klippekortet er hver 10. ret gratis som incitament til de elever, som måske har svært ved at forholde sig til “informationsbølgen af bæredygtighed.” Derudover har de et pantsystem på deres bestik og forsøger at købe varer fra Danmark så vidt muligt.
Klippekortene er bare én af de tiltag som Rosborgs kantine har lavet i forbindelse med Bæredygtighedsudvalget.
Derfor har skolen også opstillet solceller, mindsket deres madspild og opfordret eleverne til samkørsel på deres vej til skole. Derudover har skolens pedeller plantet en såkaldt “mikroskov”, som skal fremme biodiversiteten. Et projekt som Vejle Kommune også har givet sin støtte til.
Elevernes deltagelse i bæredygtighedsudvalget er 100% frivillig, og Sie Bundesen fortæller også, at et stigende fokus er på det sociale samvær i forbindelse med udvalget.
“Efter vores klimadage afholder eleverne fredagscaféer med økologiske øl og bæredygtig mad.”
Sådan bliver bæredygtigheden gjort tilgængelig for dem, som måske ikke kan finde hoved og hale i “klimasnakken”.
Èt godt eksempel – ud af mange Også på andre gymnasier er klimasnakken blevet normaliseret.
Carl Marott Winkler går i 3.g på Sankt Annæ Gymnasium i Valby, hvor klimaet også ofte er på dagsordenen. Her har de årligt en “Klimauge”, som er en del af “UngEnergi”, hvor de laver “Fem Fede Dage”. Her har hver skoledag altså et tema, som hører til en mere bæredygtig tankegang.
Carl Marott Winkler er selv meget engageret i konceptet og understreger den væsentlighed, som interessen har.
“Jeg synes, det er vigtigt at have et forhold til den verden, vi lever i.”
Selv er han gladest for tøjbyttedagene og ser det som en god mulighed for både at finde noget nyt, men også at gøre det uden overforbrug. Ifølge ham er det unge, som er de vigtigste i klimakampen, da det er dem, som skal varetage klimaet i fremtiden.
“Det er jo det vigtigste, at unge går op i klimaet – hvis ikke de unge rigtigt går op i det, og giver en indsats, hvem skal så?”
Tidligere midtbanespiller og anfører for stjernen Allan Simonsen, Brian Sandholdt, har flere bud på, hvad Vejle Boldklub skal gøre for at vende den synkende Superliga skude, men mener også de største skridt allerede er taget.
Af Frederik Winkler
Brian Sandholdt har 48 kampe for Vejle Boldklub på cv’et for hhv. Superligaen og 1.Divisionen. Han har derudover været anfører for Allan Simonsen på Vejle Oldboys.
Vejle Boldklub ligger med tre kampe tilbage af Superligaens nedrykningspil som rosinen i pølseenden med 22 point. Over dem ligger hhv. AaB og Lyngby, begge med 24 point. Det ser sort ud for Vejle må man sige. Tidligere Vejlespiller Brian Sandholdt mener dog, at VB kan og er ved at vende situationen.
I danske hænder
Brian Sandholdt påpeger, at Vejles største problem umiddelbart allerede er løst.
“Jeg tror faktisk, vi er kommet over det største problem, som var de udenlandske ejere og alt for mange udlændinge. Jeg tror virkelig, det har flyttet noget med Klaus Eskildsens indtræden, da han tidligere har spillet for klubben og har forståelse for dens infrastruktur.”
Selvom grundstenen for Vejles fremadrettede succes ifølge Brian Sandholdt allerede er lagt, mener han, at klubben skal ud og hente nye forstærkninger oven på en mindre flatterende 2024/25 sæson.
“Selvfølgelig skal de ud og reagere, men det kommer an på, om det bliver Superliga eller 1. Division, hvad økonomien siger. Men vi skal ligegyldigt hvad finde en erstatning for vores topangriber Onugha, for ham kommer vi ikke til at beholde ”
Egen avl
Noget, som Brian Sandholdt mener er meget essentielt for klubbens konkurrenceevne, er at fokusere på udviklingen af klubbens egne spillere.
“Vi skal have nogle flere op fra ungdomsafdelingen, og de skal have chancen, så de kan udvikle sig. Vi skal fokusere på at få vores egne talenter frem i lyset. Nu har vi senest set Flø komme op ad rangstigen. Og ellers har vi også Gundelund og Kirkegård, som gør det godt. Så de unge er noget, vi klart skal lægge flere kræfter i.”
Ud over at være tidligere spiller for Vejle er Brian Sandholdt fast mand på lægterne, når de rødklædte byder op til dans på Vejle Stadion. Og selvom oddsende er imod Vejles overlevelse, tror han på, at gnisten kan holdes i live.
“Jeg tror vi overlever. Det tror jeg sgu. Jeg tror, vi slår Lyngby på mandag, uafgjort i Viborg, og sejr mod Sønderjyske og så er det nok til, at vi klarer os.”
Så ifølge Brian Sandholdt er der altså ingen grund til at hænge med hovedet som Vejletilhænger, selvom tabellen peger i retningen af noget andet.
Vejle, 6. maj 2025 – Den lokale cykelhandler Børkop Cykler i Vejle Kommune har valgt at lægge fokus på det sociale medie TikTok, så de kan nå ud til flere og måske yngre målgrupper, end de har gjort førhen på Facebook og Instagram. Jens Bo Christensen, som arbejder med marketing og sociale medier hos Børkop Cykler, ser en stor forskel i engagementet fra unge i deres forretning, efter de har valgt at forsøge at henvende sig til dem.
Foto af: Marcus Huusom
Trends der fanger
Børkop Cykler har været på TikTok siden 2022, men har nu valgt at omlægge deres fokus til memes og sjove videoer, som kan fange en yngre målgruppe. Det er videoer, som viser de varer og ydelser, som cykelhandleren har til salg, men nu også med elementer, der indeholder sjove ”trends” fra mediet blandet med sjove lyd- og videoeffekter.
Efter fokusset blev omlagt, kan de mærke en større form for rækkevidde, det kan både ses på likes, kommentarer og visninger. Jens Bo Christensen, som har været ansat hos Børkop Cykler i to år, har fået ansvaret for forretningens TikTok og eftersom, at han i sin fritid også bruger en del tid på mediet, så har det været nemt at gennemskue hvad, som trender og hvad, som fanger de unges opmærksomhed.
”Hvis man ser på vores Facebook og Instagram, er vores følgere primært voksne mennesker.” Fortæller Jens Bo Christensen.
Det er ikke den yngre målgruppe, som er den største kundegruppe hos cykelhandleren, men alligevel sørger de for at skabe et navn, som den yngre generation vil kunne huske, hvilket potentielt kan gavne butikken på længere sigt. Børkop Cykler har i dag omkring 2600 følgere og 25.000 likes på TikTok, hvilket er imponerende, da cykelhandleren nærmest er den eneste med den form for engagement på mediet i cykelfaget.
Faldende antal butikker
Modsat cykelbutikken i Børkop, er det ikke alle lokale butikker i Vejle Kommune, som mærker lige så stort engagement, og flere butikker har set sig nødsaget til at lukke.
Ifølge en analyse foretaget af Vejle Kommune i samarbejde med Cowi i 2023, så er der et fald i antallet af butikker i Vejle bymidte. Et sted hvor der før i tiden eller befandt sig mange lokalbutikker. Det har længe været en stigende tendens, at lokalbutikker i flere danske byer bliver nødt til at dreje nøglen om grundet dårlig omsætning. Det sker i en tid hvor markedet er præget af stigende onlinehandel og skiftende forbrugertendenser.
Derfor kan det vigtigt at søge nye veje og måder, som man som butiksejer kan fremme sin virksomhed på. Det kan for eksempel være, at skabe et navn for sin forretning på TikTok og udnytte de sociale mediers potentiale specielt i en tid med så stor digital fremgang.
Til Foreningsforum i Vejle bliver frivillige i foreningslivet klædt på til at kunne bruge kunstig intelligens til deres foreningsarbejde.
På Campus Vejle mødes de frivillige foreninger fra Vejle til Foreningsforum for at netværke og lære nyt
Af: Emilie Eisby
Hvordan skriver man et nyhedsbrev, søger fondsmidler eller planlægger en ny sæson med hjælp fra kunstig intelligens? Disse spørgsmål blev omdrejningspunktet, da frivillige foreninger i Vejle Kommune mødtes til Foreningsforum. Her stod AI på programmet, og deltagerne fik både en introduktion og en praktisk workshop i, hvordan de kunne bruge sprogmodellen ChatGPT til at lette deres arbejdsbyrde i foreningerne.
Sund fornuft og kritisk sans
Preben Egeskov fra DGI ledte workshoppen og gav deltagerne konkrete bud på, hvordan kunstig intelligens allerede bruges i foreningerne, men for mange af de fremmødte var det helt nyt land. Derfor blev der også lagt vægt på en række opmærksomhedspunkter, som de frivillige skal have for øje, hvis de bruger AI i deres arbejde. De lærte blandt andet om at passe på med personfølsomme oplysninger i AI, og at de skal bruge deres sunde fornuft sammen med en god portion kritisk sans, når det gælder faktuelle oplysninger.
Selv med de forbehold var meldingen dog klar: ”Bare gi’ den gas,” udtaler Preben Egeskov med et smil, da han sætter de frivillige i gang med selv at teste ChatGPT af.
Ideudvikling og nye holdnavne
Flere foreninger bruger allerede kunstig intelligens i deres arbejde. Connie Rosenbæk fra Bredballe IF-gymnastik har tidligere forsøgt sig med at bruge AI, og hun ser potentiale i teknologien, især til opgaver som referater, mailsøgning og ideudvikling: ”Det er godt til at få nye ideer. Jeg kunne forestille mig, at vi kunne bruge AI til at finde nye navne til vores hold. Den kan jo hjælpe med alt, hvis man bare husker, at den er der,” fortæller Connie Rosenbæk efter workshoppen.
Kommer til at kræve tilvænning
For andre frivillige er brugen af AI en helt ny verden. Lise Buhl fra Bredballe IF deltager i workshoppen uden tidligere erfaring med kunstig intelligens og havde indledningsvist en vis skepsis: ”Jeg har læst andres eksempler på AI-tekster og tænkt, at sådan ville vi aldrig formulere det,” fortæller hun.
Alligevel ser hun muligheder for at bruge AI i den nye gymnastiksæson, når foreningen skal søge nye instruktører: ”I stedet for at tage opslaget fra sidste år eller bare gøre som vi plejer, kunne vi lave noget helt nyt,” siger hun, efter hun har haft muligheden for at prøve det af på workshoppen.
Desuden understreger hun, at teknologien kan være en stor hjælp for foreninger, hvis de lærer at bruge den: ”På sigt kan det lette arbejdsbyrden i foreningerne, men det kommer til at kræve tilvænning,” mener hun.
Gør det til jeres eget
Afslutningsvis opfordrer Preben Egeskov deltagerne til at læse alt AI-generet materiale grundigt igennem og altid sørge for at gøre det til deres eget: ”Det, man producerer, skal stemme overens med foreningens værdier. Man skal kunne se sig selv i det og stadig relatere til det,” fortæller han.
