Pizzabakker, mælkekartoner og en smørbakke med både plast og pap. Hvilken skraldespand skal affaldet i? Nu kan appen “Affald Vejle” hjælpe dig på rette vej.

Af Sofie Müller

Ressourcer og Genbrug har netop lanceret en ny app, “Affald Vejle”, som skal hjælpe beboerne i Vejle Kommune med korrekt affaldssortering.  

“Det er simpelthen for at øge servicen overfor vores borgere. Det skal være så nemt som muligt,” fortæller René Stig Jacobsen, Teamleder for Administration & Kundeservice hos Ressourcer og Genbrug, Vejle Kommune.

Appen tilbyder

Appen giver udover affaldssortering information om, hvornår skraldemanden kommer til din adresse, hvor din nærmeste genbrugsplads er samt en generel bedre forståelse for dit affald og genbrug.

Specielt affaldssorteringsguiden vil Mathilde Rasmussen, udannet lærer i Vejle Kommune, få gavn af:

“Jeg synes ofte det kan være svært, hvis man har et produkt, hvor der både er plastik og pap på. En app vil gøre det mere overskueligt.”

Grundlag for appen

Vejle Kommune lancerer appen på baggrund af ønske fra beboerne til nemmere affaldssortering.

“Vi har modtaget inputs og spørgsmål omkring ‘Hvordan skal jeg sortere det her?'” fortæller René Stig Jacobsen og fortsætter: “Der har jo hele tiden været et ønske om, at det skal være så nemt og tilgængeligt som muligt.”

Beboerne tager godt imod konceptet

“Affald Vejle”-appen er downloadet 2470 gange onsdag morgen, hvilket er et par dage efter, at kommunen startede kampagnen lørdag den 3. maj.

Mathilde Rasmussen uddyber om appens sorteringsguide: “Det vil gøre det mere motiverende, når man ved, at man gør det rigtige.”

Det er muligt at downloade appen gratis på både App Store og Google Play.

Fundet af danske skibsvragrester fra gamle slaveskibe har ikke kun sat gang i debatten om Danmarks fortid som slavebaroner, men også debatten om nutidens udnyttelse af menneskers arbejdskraft. Hos den syddanske arbejdsplads Dan Cake lægger de stor vægt på håndteringen af udenlandsk arbejdskraft.

Af Kristine Vingaard Olesen

På en arbejdsdag i kageproduktionens lokaler hos Dan Cake i Give vil du møde ansatte fra Rumænien, Polen, Kina, Kenya, Afghanistan og en lang række andre nationer. I selve produktionsafdelingen hos Dan Cake er der i alt 130 ansatte, og ud af disse har 40 ansatte en anden nationalitet end dansk.

Tilbage i 2008 bød Dan Cake de første polske kollegaer velkomne, og mængden af udenlandsk arbejdskraft er kun taget til de sidste år. Den udenlandske arbejdskraft bliver primært ansat gennem vikarbureauet, Vikarringen, og efter en prøveperiode kan der komme en ansættelseskontrakt på bordet. Hos Dan Cake er alle ansatte på samme overenskomst gennem Fødevareforbundet NNF og Dansk Industri, som sikrer at alle ansatte uanset nationalitet får samme grundløn, oplyser Dan Cake’s personaleansvarlige Ulla Andersen.

Når udenlandsk arbejdskraft rykker ind på de danske arbejdspladser, så er opholds- og arbejdstilladelserne knyttet til den enkelte arbejdsgiver, oplyser Marlene Spanger til DR1, som er lektor på Aalborg Universitet i politik og samfund. Hos den jyske kagevirksomhed, Dan Cake, kontrollerer Ulla Andersen, at de ansatte har dokumentationen i orden – og den også er gyldig.  

Selvom overenskomsten bidrager til lige arbejdsvilkår, og tilladelserne jævnligt bliver gået i kortene, så ser Ulla Andersen, kontroltjek og auditundersøgelser, som redskaber til at højne kvaliteten og forhindre, at udenlandsk arbejdskraft bliver udnyttet i danske virksomheder:

”Kontrol og et pisk bagi er et rygstød til os som virksomhed til at være opdateret på reglerne – det er suverænt”.

Hos Dan Cake sørger produktionsleder Tommy Engler og personaleansvarlige Ulla Andersen for, at forholdsregler og arbejdsvilkår bliver overholdt i virksomheden.
Foto: Kristine Vingaard Olesen

Et fund af træskibe ved Costa Ricas kyst og Danmarks historik som slavebaroner

En ny teknisk undersøgelse af to slaveskibe bekræfter endnu en gang Danmarks rolle i den transatlantiske slavehandel tilbage i 1700-tallet, skriver DR. Skibsvragresterne af træ fra Slesvig-Holsten har endnu en gang pustet til debatten om Danmarks rolle i fortidens slavehandel men også debatten om, hvordan slavevilkår ikke kun hører fortiden til. Ifølge rapporten ”No country is immune” fra Den globale kommission for moderne slaveri og menneskehandel, så er 50 millioner mennesker slavegjorte i 2023 verden over.

Ifølge FN dækker moderne slaveri over tvangsarbejde, husarbejde, tvungent ægteskab, gældsslaveri, børnearbejde, tiggeri eller tvungen kriminalitet. Trusler og svindel bliver ofte brugt til en grad af tilfangetagelse ved at inddrage identifikationsdokumenter.

Kilde: FN og Den globale kommission for moderne slaveri og menneskehandel

Fundet af skibsvragresterne udenfor Costa Ricas kyst og DR’s nye dokumentar ”Slave af Danmark” sætter endnu en gang fokus på udenlandsk arbejdskraft, og hvordan vi som samfund forhindrer at mennesker bliver udnyttet på arbejdsmarkedet.

Alle har et ansvar

Tommy Engler, produktionsleder hos Dan Cake, taler ind i løsningerne på denne problematik som også fylder i det danske samfund. Ifølge ham så bærer alle et ansvar for at forebygge, at menneskers arbejdskraft bliver udnyttet – om det så gælder politikere, arbejdsgivere eller kollegaer. I kagefabrikkens produktionslokaler erfarer han nemlig, at kollegaer hurtigt opfanger uligheder og uoverensstemmelser i ansættelsesforhold, når samtalerne ruller. Ulla Andersen stemmer i og tilføjer, at hvis ansatte er bekendte med uoverensstemmelser på arbejdspladsen, så kan de altid gå til tillidsrepræsentanterne på arbejdspladsen eller melde det i whistleblowerordningen.

LYD-NYT: Britta Edelberg fortæller, hvordan den lokale Vejle-forening, Bæredygtig Bydel, har mødt problemer i kampen for sociale og grønnere boligområder, samt om vigtigheden af bæredygtighed.

Af: Gustav Lund Kusnitzoff

Gratis skolemad er på finansloven for 2025. Regeringen, SF og Radikale Venstre afsætter 854 mio. kr. som sætter rammerne for et nyt landsdækkende forsøg med gratis skolemad til elever i folkeskolen. Søndermarkskolen i Vejle har ansøgt om at blive en del af forsøgsordningen, som løber fra 2025-2028. De håber at styrke måltidskulturen, sundheden hos eleverne og de hjem hvor madpakkerne er en tung byrde

Af Simon Damgaard

Fredag d. 2. maj udløb fristen for folkeskoler og frie grundskoler til at ansøge om deltagelse i forsøgsordningen. En forsøgsordning, der smider de kedelige, lugtende leverpostejmadder ud ad vinduet og erstatter dem med et sundt, varmt frokostmåltid.

Fire af Vejle Kommunes skoler har ansøgt om deltagelse i ordningen, og én af dem er Søndermarkskolen. Skoleleder på Søndermarkskolen, Lone Villemoes, er begejstret for aftalen og ser et stort potentiale. Hun tror på, at det er startskuddet til at sætte fokus på sund kost og skabe bedre forudsætninger for elevernes læring. “Jeg har været en del af skoleverdenen i over 30 år. Og i al den tid har vi talt om, hvor lækkert det kunne være at servere et varmt og nærende måltid og være sammen om en god måltidskultur i klassen,” fortæller Lone Villemoes.

Forsøgsordningen skal afprøve en række forskellige modeller med henblik på at indsamle viden, der kan lede til en optimal løsning for landets skoleelever. Hvis de ansøgende skoler er heldige at blive udvalgt, får de muligheden for at afprøve tilbuddet i enten indskoling, mellemtrin eller udskoling.

Udfordrende udskoling
Søndermarkskolen drømmer om at blive udtrukket til udskolingen, og at det bliver gratis for forældrene. Lone Villemoes tror på, at det vil gøre den største forskel i udskolingen, fordi indskolingen i forvejen har fine og sunde madpakker med.

Søndermarkskolen har 540 elever, hvor en stor andel kommer fra socialt udsatte familier, som skal have en hjælpende hånd. Lone Villemoes fortæller, hvordan eleverne i de ældre klasser i højere grad kommer igennem skoledagen med et nærringsfattigt måltid. “Det gør decideret ondt at se på, fordi de fysisk ikke kommer til at udvikle sig nok, og de får ikke den rette kost til at kunne lære,” udtaler skolelederen.

Lone Villemoes har tidligere arbejdet på skoler, som var ressourcestærke med en høj socioøkonomi. Hun tror ikke, at man vil kunne se den store forskel på dens slags skoler, hvis de får tilbuddet om gratis skolemad. Hun understreger, at det netop er en skole som Søndermarkskolen, der bør have chancen for at tilbyde gratis skolemad til eleverne.

Forældrenes eller skolens ansvar?
Finanslovsaftalen om gratis skolemad lægger op til en politisk debat om, hvorvidt man mener, det er skolens ansvar at sikre elevernes kost og sundhed. ”Jeg tænker helt grundlæggende, at det er forældrenes ansvar at sikre, at deres børn får noget sundt at spise. Jeg er samtidig vildt glad for, at vi får det afprøvet og får nogle resultater, som vi kan tage med videre til udvikling,” udtaler Venstres Anni Mathiesen, som er medlem af børne og undervisningsudvalget i Folketinget.

I Finanslovsforhandlinger var det SF og Radikale Venstre, der ville have indført denne ordning, hvis de skulle lægge mandater til finansloven. Det er derfor ikke en idé, der er vokset i regeringens baghave, og derfor er Anni Mathiesen også en smule skeptisk. Hun er betænkelig ved, om de oplysninger, forsøget når frem til, kan anvendes til at træffe nogle politiske beslutninger. ”Det ville være træls at bruge mere end 800 mio. kr. på et forsøg, hvis ikke resultaterne af forsøget er valide nok til at se en effekt,” siger Anni Mathiesen fra Venstre.

En ekstern evaluator får i forbindelse med forsøget til opgave at udarbejde en videns- og erfaringsopsamling samt en effektevaluering. Skolelederen fra Søndermarkskolen håber også, at der bliver lavet et ordentligt stykke evalueringsarbejde, så det munder ud i en permanent skolemadsordning. I øvrigt tilslutter hun sig Anni Mathiesens holdning til forældreansvaret: “Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg jo ikke, at det er skolens opgave at fodre på børnene, men forældrenes. Dog er det vores opgave at gøre dem så duelige til livet som overhovedet muligt, og det sker bare bedst, hvis man får den kost man skal have,” siger Lone Villemoes.

Fra test til tradition
Uanset hvilken model Søndermarkskolen måtte ende med, hvis de bliver udvalgt, er håbet klart; at et varmt og nærende måltid kan blive en ny og værdifuld del af skoledagen – særligt for de elever, der har mest brug for det. Samtidig er håbet som samfund at hjælpe med at løfte ansvaret i de områder og hjem, hvor det at forberede et godt måltid hjemmefra er en stor udfordring. Nu bliver det op til både skoler, politikere og evalueringen at afgøre, om gratis skolemad blot bliver et midlertidigt projekt eller starten på en varig forandring i folkeskolen.

Af Amalie Hermansen

Hos SurdejsKokken er jordbær ikke bare jordbær. Ejeren Jens Møller-Christensen nægter at sælge jordbærtærter, før de danske bær er i sæson og efterlyser større gennemsigtighed, så kunderne ved, hvad de lægger i kurven. 

Mens jordbærtærter allerede fylder montrerne i mange supermarkeder og bagerier, holder SurdejsKokken igen.

Jens Møller-Christensen, der er uddannet kok, reagerede i april på de første forespørgsler med et Facebook-opslag. Her delte han sine tanker om smag, sprøjtegift og arbejdsforhold: 

“For mig handler det ikke kun om smag, men også om respekt for årstiden, håndværket og de mennesker, der dyrker bærrene,” skrev han den 15. april.  

Arbejdsforhold under kritik 

En undersøgelse fra Danwatch afslører, at mange jordbær i danske butikker kommer fra spanske plantager, hvor plukkerne arbejder under forhold, der ville være ulovlige i Danmark.

Den virkelighed ønsker Jens Møller-Christensen ikke at støtte, og han mener, forbrugerne ofte mangler indsigt i, hvad de køber. 

“Mange tror, at hvis noget er til salg, så er det i orden. Men går du i supermarkedet, er der ingen, der kan fortælle dig, hvordan bærrene er produceret. Det kan vi her i butikken,” siger han. 

Ansvar før indtjening 

Selvom jordbærtærterne er populære og kunne give en god indtjening, prioriterer bageren gennemsigtighed og ansvarlighed. 

“Det ligger mig meget på sinde at kunne stå inde for alt, vi sælger. Kan det ikke løbe rundt på de præmisser, så vil jeg hellere lukke,” siger han. 

Tålmodighed eller tærte – Kan vi vente? 

Bag kassen i en Røde Kors-butik står Rigmor Nielsen. Hun har tidligere drevet et nichebageri med fokus på råvarekvalitet og kemifri produktion og glæder sig over, at andre bagerier også tager stilling. 

“Det er en rigtig god ide at vise vejen for sine kunder,” fortæller hun. 

Hun frygter dog, at ikke alle deler det engagement: 

“Der er også dem, der bare vil have jordbærtærter, uanset hvad sæsonen siger.” 

På Rådhustorvet i Vejle sidder John Johansen, som har en tydelig holdning til sagen. 

“Jordbærrene smager bedst, når de er fra Danmark, så jeg synes, man skal spise en anden kage indtil da.” 

Han tilføjer: 

“Man aner heller ikke, hvad man køber, når varerne kommer fra udlandet. Når der står ‘Danmark’ på pakken, kan man regne med, det er i orden,” smiler han. 

Kulturen er levende i Vejle kommune, men den kommunale støtte er afgørende for at arrangementerne kan udleves til fulde.  

Skulpturen Solhjulet er Gives vartegn, og generelt præger skulpturerne i høj grad bybilledet. De kalder sig “Danmarks største galleri – i det fri”, og i år er der tyve års jubilæum for projektet. Siden 2018 har Vejle Kommune støttet projektet, og igen i år er der blevet givet et tilskud på 350.000 til afholdelse af Kunst- og skulpturdag i juni måned og Isskulpturfestival i december.  

Mads Eskildsen

Kommunen skal støtte sådanne projekter 

Ligesom der er tyve års jubilæum for selve Skulpturby Give, er det i år ti år siden, at byens skulpturelle trækplaster Solhjulet blev rejst. Det fejres med kunst- og skulptur festival, hvorfor der er blevet søgt om et tilskud på 350.000 kr. Formand for idræts- og kulturudvalget og næstformand i økonomiudvalget ved Vejle Kommune, Dan Arnløv, siger, at man som kommune skal støtte sådanne kulturelle projekter, og særligt i Give hvor skulpturerne efterhånden er dybt forankret som byens kendetegn. Han tilføjer: “Der skal være mere til livet end arbejde og søvn, og der kan kultur spille ind”.  

Formand for Skulpturby Give, Jørgen Lundsgaard, foran skulpturen “Indre landskab”

Formatet kan ikke være det samme uden hjælpen 

Som sloganet viser, er Give en skulpturby, og ifølge formand for Skulpturby Give, Jørgen Lundsgaard, er det et helt bevidst valg, at Give har satset på skulpturer som kendetegn: “Jelling har stenene, Egtved har pigen og Give har skulpturerne.” Give har et stort industrielt opland, men manglede noget kultur at markedsføre sig på. “Det handler også lidt om, at vi ikke kun er kendt for elementer og citronmåner,” uddyber han. Stødt med at årene er gået, og flere og større kunstnere udstiller i Give, er opmærksomheden omkring byen og særligt festivalen også steget. Derfor er det kommunale tilskud altafgørende for at kunne afholde arrangementet, som man ønsker det, understreger Jørgen Lundsgaard: “Uden det årlige tilskud, ville formatet være noget mindre, og vi kunne ikke i samme grad, løse den opgave det er at skabe en festival”.  

Skulpturfestivalen afholdes d. 4 juni, mens isskulpturfestivalen er i december uden fastlagt dato.