Strik hitter blandt de unge: Elever på Rosborg går offline 

En gruppe gymnasieelever har fundet ro i garn, samtaler og en analog hobby, og de er langt fra de eneste. Håndarbejde vinder frem blandt unge over hele landet. 

Privatfoto: Hver anden uge mødes eleverne til strik og hyggeligt samvær, hvor samtalen flyder frit.

Af: Emilie Eisby 

Mobilen bliver i lommen, og serien må vente. For en gruppe unge på Rosborg Gymnasium i Vejle er det strikkepindene, teen og de gode samtaler, der trækker mest. De kalder det ’Strik og drik’, og det er et kreativt frirum midt i en travl hverdag fyldt med skærme og præstationspres. 

Kreativt samvær på tværs af årgange 

Gruppen mødes hver anden uge, og de samler typisk 5-7 deltagere for at strikke, brodere, hækle og snakke. Det foregår helt uden telefoner, men det er ikke en regel. Det er bare noget, der sker. Initiativtagerne Hasti Hojjati Sabet og Marie Holm Kanstrup har taget ideen med fra efterskolen: ”Det startede egentlig på efterskolen, hvor vi savnede et sted at være kreative og bare være sammen. Så tog vi ideen med til gymnasiet og lavede en klub,” fortæller Hasti Hojjati Sabet. 

’Strik og drik’ har skabt nye venskaber på tværs af klasser og årgange. For nogen er det især værdifuldt at have en fast ramme og et sted, man altid kan komme, også hvis man ellers har svært ved at opsøge sociale fællesskaber: ”Det er rart, at der er noget konkret at mødes om. Når man har noget i hænderne, er det også nemmere at snakke frit,” siger Marie Holm Kanstrup. 

Privatfoto: Te, strik og snak bliver valgt til, mens mobilen og skærmene vælges fra, når ‘Strik og drik’ mødes.

Ingen likes eller præstationspres 

Det hyggelige koncept taler ind i en større tendens blandt unge, der i stigende grad søger væk fra skærmene. I stedet kaster de siger over det analoge håndarbejde og skaber et fællesskab, der vinder frem som et modtræk til den digitale hverdag: ”Det går op for os, hvor meget skærmtid fylder, og hvor lidt man får ud af det. Det er federe at lave noget med hænderne,” fortæller Marie Holm Kanstrup. 

Flere af klubbens medlemmer finder det befriende at kunne deltage i noget uden at skulle præstere eller være på. Her handler det ikke om karakterer, likes eller konkurrence, men om ro, fordybelse og fællesskab. 

Hvorfor netop strik? 

Ifølge de unge initiativtagere faldt valget på strik, fordi det er nemt at gå til. Det kræver ikke dyrt udstyr eller særlige faciliteter: ”Du kan tage det med overalt, og man kan sagtens snakke, mens man strikker,” forklarer Marie Holm Kanstrup. 

Klubben har også fungeret som et læringsrum, hvor nybegyndere kan hjælpe hinanden i gang med tips, tricks og tålmodighed. 

Responsen fra klassekammeraterne har været positiv. Mange er nysgerrige og flere har overvejet at være med: ”Nogle sagde lidt for sjov, at det er en bedstemor-ting, men det er faktisk også det, der er fedt ved det,” fortæller Hasti Hojjati Sabet med et lille grin. 

Unge efterspørger ægte samvær 

Tendensen er ikke unik for Vejle. Ifølge Trivselskommissionens afrapportering fra 2025 søger mange unge i dag væk fra skærmene og tilbage til fysiske fællesskaber. Rapporten peger på, at digitale vaner og sociale medier kan føre til stress og mistrivsel, mens analoge fællesskaber, som kreative klubber og fritidsaktiviteter, styrker empati, nærvær og socialt mod. Unge efterspørger selv rum til fordybelse og ægte samvær, og netop derfor bliver klubber som ’Strik og drik’ mere end bare hyggelige pauser. De bliver små, men vigtige svar på en større samfundsudfordring. 

231 dage til jul – og hundredvis af julegaver er allerede klar: Din forårsrengøring kan blive til julegaver under træet hos naboens børn

Ordene ”Tak for gaven, mor” er ikke en selvfølge for alle børn i Vejle. Lokal ildsjæl er derfor allerede i gang med juleforberedelserne, selvom majsolen skinner.

Af Kristine Vingaard Olesen

Vejle-mor, Katrine Røge Harboe Hove, brænder for at give børn julelys i øjnene. Derfor er hun allerede i fuld gang med initiativet ”Vejles Børn”, hvor hun indsamler brugt legetøj, der skal blive til julegaver hos økonomisk pressede familier. Katrine Hoves juleforberedelser har allerede medført, at mindst 250 julegaver allerede er klar til lokale børn, skriver hun på sin Instagram-profil. Med 231 dage til jul, så håber hun på at kunne give endnu flere børn en glædelig jul.

Behovet for hjælp stiger

Julen afføder et ekstra økonomisk pres hos mange familier, og det så man også i julen 2024, da antallet af julehjælpsansøgninger hos Vejle Kommune var steget med 20 procent sammenlignet med julen 2023.

Udover udgifter til julearrangementer og indkøb af supermarkedernes knaldtilbud, så skal økonomien også række til at opfylde børnenes forhåbninger om julegaver. For familier, der i forvejen er pressede økonomisk, så kan børnenes julegavedrømme være svære at imødekomme. Katrine Røge Harboe Hove har selv to børn og for hende, handler det om at invitere børnene ind i fællesskabet uanset forældrenes økonomiske situation. Her handler det ikke om, at gaverne skal være den nyeste serie af Paw Patrol-figurer, men det handler om at skabe en god jul for de lokale børn.

Rent praktisk foregår legetøjsindsamlingen ved, at byens borgere kan kontakte Katrine Røge Harboe Hove enten på Facebook eller Instagram, hvis man ønsker at donere brugt legetøj til projektet. Der har allerede været en stor opbakning til projektet, og hvis du står midt garagens forårsoprydning og har en kasse med aflagt legetøj, så giv tjeklisten her et kig:

Hvis du kan sige ja til alle tre ting og ønsker at bidrage til at nå målet om at glæde endnu flere børn, når datoen bliver 24.december 2025, så kontakt Katrine Røge Harboe Hove for nærmere information om aflevering af legetøjet.  

DGI Landsstævne i Vejle inkluderer parasport og mentalt handicappede for første gang

Danmarks største idrætsfestival vil i år fokusere på inklusion af de mennesker, der ofte bliver overset. Vejle Kommune bryster sig af at være Danmarks Para-hovedstad, og kommunen har igangsat flere initiativer med henblik på at styrke sundheden og bevægelsesglæden hos de fysiske og psykiske udviklingshandicappede

Af Simon Damgaard

Solsikkelounge og stillezone. DGI Landsstævne i Vejle åbner i år op for et helt nyt område til landsstævnet ’Idræt for alle’. Området skal integrere parasporten og mentalt handicappede, så de bliver en del af det store bevægelsesfællesskab, som DGI Landsstævne ønsker at være.

D. 3-6 juli får Vejle besøg af 25.000 idrætsglade deltagere til DGI Landsstævne, hvor man deriblandt kan finde De Rare Olympiske Lege. ”Jeg håber, at de her personer får lov til at få en oplevelse, som andre mennesker normalt kan være med til” udtaler Lars Ulrik, stifter og udvikler af De Rare Olympiske Lege

Lars Ulrik. foto: Vejle Kommune

De Rare Olympiske Lege er et sundhedsprojekt fra kommunen tilsigtet Vejles borgere med fysiske og psykiske udviklingshandicap. De har siden 2019 arbejdet med at understøtte deres sundhed og hjælpe dem til en hverdag med livskvalitet og glæde. 8 bosteder er med i projektet og ser frem til den årlige begivenhed, hvor de mødes og dyrker en masse motion i rigtig olympisk stil, med glæde og smil i højsædet.

Ét af de bosteder er Væksthuset i Thyregod. Her er den daglige leder, Lone Stenmann Nielsen taknemlig for kommunens initiativer med sundhed og motion hos de mentalt handicappede. ”Vejle Kommune er foran i bussen med at tænke handicappede ind i konteksten” siger Lone Stenmann Nielsen.

Lars Ulrik er ansat hos Vejle Kommune som forebyggelseskonsulent og er uddannet fysioterapeut. Det er, ifølge ham nødvendigt, at de bosatte vedligeholder deres funktioner gennem motion, så de kan opretholde deres balance og muskelstyrke. Det er vigtigt for ham, at de får motioneret med et smil på læben. ”Det er ligegyldigt, om de vinder guld, sølv eller bronze, men at de vinder den spontane glæde” siger Lars Ulrik

I år skal DGI Landsstævne vise, hvordan man kan integrere parasport og mentalt handicappede og bygge videre på de mange initiativer, som kommunen har kørt med stor succes i flere år. ”Det er supersejt, at DGI er gået fra ikke rigtigt at kunne rumme handicappede til, at vi får et område til os”. Udtaler Lars Ulrik og sender en stor tak til DGI landsstævnes Projektchef, Mikkel Harritslev

Mikkel Harritslev glæder sig til at male Vejles farver på årets landsstævne. Han ser arbejdet med parasport som Vejle Kommunes styrke, og det er derfor naturligt at involvere dem i landsstævnet. For landsstævnets projektchef handler det om at brede idrætsfestivallen ud til nye målgrupper og gøre den mere mangfoldig. ”Jeg er ret overbevist om, at DGI tager den med videre til det næste landsstævne i Sønderborg i 2029” siger Mikkel Harritslev, Projektchef for DGI Landsstævne

Mikkel Harritslev ser frem til landsstævnet i Vejle. foto: Simon Damgaard

Væksthusets daglige leder kan mærke den livsglæde de bosatte oplever, når de dyrker motion i et fællesskab med andre. Hun ser derfor med stor forhåbning frem mod deltagelsen til dette års landsstævne. ”Det er på sin plads og på tide, at de bliver anerkendt som ligeværdige borgere i vores samfund, selvom de har nogle udfordringer. Jeg tror, at vores deltagelse ved landsstævnet i Vejle vil danne præcedens for landsstævner i fremtiden” udtaler Lone Stenmann Nielsen.

Kulturfestival for folkeskoleelever: “Demokratisk selvtillid er vigtigt for unge”

Til dette års Spotlife festival har Vejle Ungeråd udviklet en særlig brevkasse, som har til hensigt at få flere unge til at deltage aktivt i demokratiet.  

Af Rose Kodal

Snart begynder Spotlife festivalen for anden gang. Foto: Spotlight logo.

For anden gang nogensinde løber Spotlife af stablen i Vejle. Det er en dag skabt sammen med de unge, hvor det gode ungeliv kommer på skoleskemaet. Elever i 6-8 klasse kan deltage i mange forskellige aktiviteter, for eksempel en crossfit workshop eller sende spørgsmål i en særlig brevkasse. Afholdelsen sker i forbindelse med Spotlight, som er en årlig kulturfestival for skolebørn i Vejle Kommune.

Spotlife afholdes den 9. maj 2025. Pladsen er fuldt booket, ligesom den var sidste år, dette år med plads til omkring 450 elever i løbet af dagen.

Vejle Ungeråd vil give de unge demokratisk selvtillid

I år bliver Spotlife afholdt med et særligt præg fra Vejle Ungeråd. De har nemlig fået mulighed for at komme med deres helt eget initiativ, som skal afspejle, hvad de laver til dagligt. Ungerådet nåede frem til at lave en brevkasse, hvor man har mulighed for at skrive til dem om både store og små emner, der optager tankerne.

Nicklas Schulzki Ladekarl, formanden for Vejle Ungeråd, fortæller om en særlig intention med brevkassen. Ifølge ham er formålet at skabe en større demokratisk selvtillid blandt unge: ”Flere medlemmer af Ungerådet oplevede ikke at have en betydningsfuld stemme i demokratiske samtaler i folkeskoletiden. De havde en følelse af ikke kunne få deres perspektiver til orde, hvilket førte til ideen om brevkassen.”

Nicklas Schulzki Ladekarl håber, at initiativet kan være en vej til at få flere unge til at deltage mere i eksempelvis foreninger og organisationer, hvilket kan have en positiv betydning for demokratiet: ”Man kan høre i foreningslivet, at der er mangel på unge. På sigt vil det måske betyde, at der er meget ældreorienteret i stedet for ungeorienteret politik. Demokratisk selvtillid er vigtigt for unge, hvis de vil deltage i organisationer, politiske partier eller lignende.”

Nicklas Schulzki Ladekarl er formand for Vejle Ungeråd, som har udviklet initiativet til brevkassen. Foto: Rose Kodal

En festival skabt sammen med de unge

Arrangørerne af Spotlife har en særlig ambition om at inddrage de unge selv i planlægningen og afholdelsen af festivalen.

Christian Møller Nygaard, projektleder for Spotlight og Spotlife, synes, det er vigtigt at give de unge medejerskab over programmet: ”Vi vil gerne give de unge nogle succeshistorier, hvor de kan finde deres egen gnist, som man selv havde som ung. Jeg håber, de får muligheden for at vokse med opgaven.” Han tror på, at det kan give de unge indsigt i, at de kan noget, som de måske ikke troede, de kunne.

Også brevkassen vækker begejstring hos projektlederen: ”Alle initiativer, der viser unge, de ikke er alene med det, der fylder, er kærkomne,” fortæller han og fortsætter: ”Det er jo ikke alle, der er så privilegerede at have et netværk, hvor de kan vende forskellige ting og sager. Her kan brevkassen hjælpe.”

Sahra Lykkeberg, projektmedarbejder på Ung Vejle og tovholder ved Spotlife, ser også positivt på Ungerådets initiativ: ”Jeg håber, de unge finder ud af, at de har noget at skulle have sagt. Selvom de kan skrive noget irrelevant, så synes jeg Ungerådet kan møde dem på en anden måde, end vi ældre voksne kan.”

Et penselstrøg af Vejle: Julekalender får lokal identitet 

Christina Christiansen er netop blevet udvalgt til at male forsiden på årets Vejlekalender, og du kan være med til at præge motivet. 

Privatfoto: Christina Christiansen har før haft sine malerier på forsiden af Bykalendere, men for første gang skal hendes kunst pryde forsiden på Vejlekalenderen

Af: Emilie Eisby 

Når vejlenserne i december skal åbne lågerne i årets Bykalender, bliver de i år mødt af en helt særlig forside. Det er nemlig den vejlefødte kunstner Christina Christiansen, der er udvalgt til at skabe det visuelle udtryk for 2025-udgave af Vejlekalenderen, der hvert år rummer 24 låger med gaver fra byens egne virksomheder 

Lokal stolthed 

Christina Christiansen har boet i Vejle hele sin barndom og har fortsat tætte bånd til byen. Hun har i flere år arbejdet med kunst, blandt andet gennem Galleri CC på Sjælland, hvor hun udstiller og sælger sine malerier. I sin kunst fortæller Christina Christiansen historier gennem bygninger, og det er også planen for maleriet af Vejle. Hendes forældre bor stadig i byen, og der var stor glæde at spore, da de fik nyheden overbragt: ”De blev mega-stolte over, at jeg skal lave deres kalender i år. Det er fantastisk at få lov til, når man selv er opvokset i Vejle,” fortæller kunstneren. 

Et modspil mod det digitale 

Vejlekalenderen er en lokal udgave af Bykalender-konceptet, der første gang blev lanceret i Aarhus i 2017 og siden er blevet udbredt til 31 byer i Danmark. Kalenderen indeholder 24 låger, og bag hver låge gemmer sig et gavebevis til en lokal virksomhed, café, kulturinstitution eller oplevelse. Gaverne skal have de lokale ud i bylivet, og gaverne kan derfor hentes uden yderligere køb: ”Det er et modspil mod, at alt foregår online. På den her måde kan man rent faktisk komme ud og mødes,” udtaler Christina Christiansen, der også i år står bag forsiderne på Roskildekalenderen, Holbækkalenderen, Hillerødkalenderen og Frederikssundkalenderen.

Lokale forhandlere og velgørenhed 

Bykalenderen er blevet populær landet over for sin evne til at kombinere julehygge med støtte af det lokale handelsliv og for deres støtte til velgørende formål. I 2024 donerede de 768.000 kroner til lokale velgørende organisationer over hele Danmark. I Vejle gik donationen sidste år til BROEN, en organisation, der støtter udsatte, ensomme og trængte børn og unge, og i år vil den gå til Nødhjælpen i Vejle. Det bliver muligt at købe Vejlekalenderen online eller hos udvalgte lokale forhandlere. 

Nogle af de lokale virksomheder, der allerede står bag dette års Vejlekalender er: Tøjeksperten, Le DaNa og Smyk og Hyg, og der er flere aftaler på vej. 

Præg selv motivet med juleminder

Det er vigtigt for Christina Christiansen at gøre Vejlekalenderen til noget særligt, og derfor opfordrer hun vejlenserne til at bidrage med forslag og deres egne juleminder fra byen: ”Jeg vil oprigtig gerne høre historierne og juleminderne, der knytter sig til de ikoniske bygninger i Vejle. Det er vigtigt, at folk kan være med til at komme med input, så de føler, at det også er deres kalender,” fortæller hun. 

Har du ideer eller juleminder, som du vil dele, kan du kontakte Christina på hendes mail: cc@christinachristiansen.dk

Særtransport og tilgængelighed kan hæmme Vejles nye prestigeprojekt 

Byporten til Vejle”. Sådan beskrives den nye stibro over Bredstenvej, der åbner i maj måned. Broen er tænkt som et bindeled mellem naturen og byen, samt en trafiksikker passage for gående og cyklister. Men der er en pris – broen koster kommunen 14,5 millioner kroner og er ikke nemt tilgængelig for kørestolsbrugere og andre med motoriske udfordringer. 

Mads Eskildsen

Parasportens hovedstad? 

Vejle kommune bryster sig af at være Danmarks parasports-hovedstad. Det bliver aktuelt til sommer hvor DGI-landsstævne løber af staben ved Ny Rosborg, og her skal den nye stibro skabe sammenhæng mellem sportspladsen og Kongens Kær der er et af Vejles smukkeste naturområder. Men for de sportsfolk med fysiske handicap, der også skal deltage, er broen ikke så let tilgængelig. Ramperne er nemlig så stejle at ikke alle kørestolsbrugere vil kunne benytte broen og dermed få adgang til de rekreative områder som kommunen så gerne vil have fokus på. Næstformand for teknisk udvalg i Vejle Kommune, Alex Vejby Nielsen, udtaler at han selvfølgelig gerne havde set bedre betingelser, men han og byrådet var ikke villige til at slippe yderligere 18 millioner kroner for mindre stejle ramper.

“Det er jo nogle gange det muliges kunst, og alternativet var måske at der ikke kom en bro overhovedet,” fortæller han.

Det er altså op til nogle af kørestolsbrugernes egne hjælpere, der må bruge råstyrke, hvis de vil ud at se de naturskønne områder.  

Den nye stibro er ikke høj nok til at vindemøllevinger og andre særtransporter kan komme under.

Mere trafik i byen 

Motortrafikvejen, som broen tårner sig henover, har længe været vejen mod vest fra Vejle. Det kommer dog til at ændre sig for de særtransporter, der kører igennem Vejle, da broen er for lav til at kunne komme under. De vil derfor blive omdirigeret via vejen igennem Ny Rosborg-bydelen, hvor en masse beboelse skal opføres. Det irriterer en af Kongens Kærs jævnlige brugere:

“Jeg synes det er for dårligt at broen ikke er designet således at de kæmpe særtransporter kan bruge vejen, det giver jo mere støj og trafik inde i byen,” udtaler vedkommende.

Alex Vejby henviser her til at særtransporter sjældent kører den vej , og at de i næsten alle tilfælde kører om natten.