Flagermusene bor i bunkerne – men de risikerer hjemløshed

Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab er i gang med en analyse, der skal bestemme om beskyttelsesrum rundt om i landet skal nedlægges. Hvis det er tilfældet, vil mange flagermus i Vejle mangle et sted at overvintre.

Af Marcus Nattestad Huusom

Fire Vandflagermus på loftet i et beskyttelsesrum i Vejle. Foto: Westy Esbensen

Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Vejle lavede i 2015 – 2018 et projekt, der undersøgte hvor mange sikrings/beskyttelsesrum i Vejle Kommune, der havde overvintrende flagermus. Flere af disse underjordiske kuppelformede betonrum havde overvintrende flagermus. Og tallet ser ud til at være stigende. I et beskyttelsesrum på Grejsdalsvej i Vejle fandt man for eksempel seks flagermus i 2015. På samme lokation fandt man i 2017 seksten flagermus.

FAKTA:
Flagermus er udbredt i hele Danmark, og vi har 17 forskellige arter i landet. I Vejle Kommune er der registreret 10 af disse arter. Hvis du vil opleve dyrene på egen hånd, er det den helt rette tid på året. Det er nemlig lige nu, at flagermusene vågner fra vinterhi. Så lav en varm kakao ved skumringstid, sæt dig et sted hvor der er flyvende insekter i luften, og kig op!

En dårlig sag

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening i Vejle, Uffe Davitzen Rømer, mener at det både kan skade flagermusene, men også at kommunen ikke vil kunne tåle den dårlige omtale, der vil medfølge, hvis man nedlægger beskyttelsesrum, uden at have flagermusene med i planen:

”Det vil være en overordentlig dårlig sag for kommunen. De gav selv støtte til projektet der gjorde, at vi fandt flagermusene.”

I Danmark skal man have en vildtkonsulent fra Naturstyrelsen ud, hvis man vil nedrive eller for eksempel have nyt tag et sted, hvor der er mistanke om flagermus. De små natdyr, som faktisk er de eneste flyvende pattedyr vi har i landet, er fredede. Det betyder, at man hverken må flytte, fange eller slå dem ihjel. Derfor mener naturfredningsmanden Uffe også, at man skal huske flagermusene:

”Det kan bestemt skade flagermusene i kommunen, hvis man nedlægger en masse beskyttelsesrum. Det er ikke enestående i Vejle Kommune, og det kan have store konsekvenser. De skal udsluses på særlige tider af året, og det vil bestemt ikke være en let øvelse.”

Lukkede lufthuller spærrer for dyreliv

Bestyrelsesmedlem I Danmarks Naturfredningsforening i Vejle, Westy Esbensen, mener, at man måske burde gøre det helt omvendte:

”Man skal nærmere åbne dem i stedet for at lukke dem. Vi har set flere eksempler på, at der bliver lukket for de små lufthuller i beskyttelsesrummene. Så kan flagermusene hverken komme ind eller ud. Det samme sker på kirkelofter og lignende rundt om i landet. På den måde kan man også få mere natur i byerne.”

Borgmesteren beroliger

Beredskabskommissionen er dem, der vil skulle stå for en eventuel lukning. og hvis man spørger formand Jens Ejner Christensen, som tilfældigvis også er borgmesteren, er der dog ikke grund til bekymring:

”Jeg tænker, at man ville have flagermusene i tankerne. Vi gør selvfølgelig hvad vi kan, for at have respekt for natur og biodiversitet. Hvis man skal ud og lukke beskyttelsesrum, vil man helt afgjort gøre det med respekt for det dyreliv der måtte være.”

Se billederne: Tirsdag morgen blev årets første pingvin-æg fundet

Det er en begivenhedsrig uge i pingvinanlægget i Givskud Zoo. For andet år i træk lægger humboldtpingvinerne æg, og en unge fra sidste års kuld er blevet håndfodret for første gang.

Af Marcus Nattestad Huusom

Givskud Zoos første humboldtpingvin-unge. Foto: Marcus Nattestad Huusom

Tirsdag morgen mødte dyrepasserne Karsten Jensen og Niklas Gotfredsen ind til en glædelig nyhed i Givskud Zoo. Årets første pingvin-æg er blevet lagt. Dagen før blev en pingvinunge håndfodret for første gang. Pingvinungen, som brød skallen på sit æg sidste år, var faktisk den første, der nogensinde kom til verden i Givskud Zoo.

Den etårige pingvinunge bliver håndfodret. Foto: Marcus Nattestad Huusom

”Det er SÅ stort,” siger Dyrepasser Nicklas Gotfredsen.  

For at forstå hvorfor det er så store nyheder, skal man vide, at pingvinunger traditionelt set er blevet ”lært” at spise fra dyrepassernes hænder. Det gjorde man før i tiden ved at separere ungerne og nærmest tvangsfodre dem. I Givskud Zoo er man lykkedes med at lade forældrene opfostre ungen i det første år. Og mandag morgen skete der så det, som Karsten og Nicklas håbede på. Ungen kom nemlig helt af sig selv hen og blev håndfodret for første gang i sit liv. De har selvfølgelig fulgt med på sidelinjen for at sikre sig, at ungen trivedes.

Årets første pingvin æg. Foto: Marcus Nattestad Huusom

Det er et lille skridt for pingvinen, men et kæmpe skridt for dyrevelfærden i zoologiske haver. I Givskud Zoo gør man meget for berigelsen af dyrene. Berigelse går ud på at stimulere dyrenes naturlige adfærd og dermed forbedre deres trivsel i fangenskab. Det kan man for eksempel gøre ved at ændre måden, man fodrer på, så dyrene skal arbejde lidt mere for føden og dermed bliver aktiveret.

Givskud Zoo har Europas største pingvin-anlæg som er på ca. 1 hektar land og et bassin med 900.000 liter vand. Her klækkede der i redekasse nr. 24 sidste år Givskud Zoos første pingvin æg. Foto: Marcus Nattestad Huusom

Du kan selv opleve det

Man kan selv komme ud og opleve det med egne øjne. Der er nemlig offentlig pingvinfodring hver dag klokken 11:45. Her kan man opleve Karsten og Nicklas fodre de 70 humboldtpingviner, og hvis man er heldig, kan man også få et glimt af ungen, som tirsdag for anden dag i træk blev håndfodret.