Vejlensisk festival vender tilbage og tager mere med sig: “Det handler om at få skabt trædesten”

Værkets “koncerthus” danner rammer for mange aktiviteter – både fredagsbarer og planlægning

Af: Liva Nederby Kristensen

Kolo-Festival afholdes for anden gang nogensinde i år, men festivalen gør mere end bare at underholde kommunens unge.

I Vejles gamle vandværk findes mere end bare betonelementer og udtørrede rør. Her holder Ungehuset Værket nemlig til; En forening som har givet unge Victor Power, 19, og hans venner blod på tanden, når det kommer til kulturlivet. De har fulgt den tidligere vejlensiske Ødsted Festival i fodsporene, og startet deres egen fejring. Kolo Festival blev indviet i 2024, men den unge arrangør forventer at festivalen vil opleve vokseværk i år.

“Sidste år var det meget bare venner, som deltog, men nu får vi jo tilskud fra rundt omkring, og så er det altså åbent for alle at købe armbånd.”

Festivalen er stablet på benene med tilskud fra blandt andet Ungdomsbureauet og Ung Kult, og skal altså være mere end bare den typiske musikfestival – i hvert fald, hvis det står til Victor Power.

“Det skal ikke bare være en festival hvor man kommer, hører musik og tager hjem igen. Drømmen er jo, at dem som kommer er med til at skabe festivalen.”

Udover fællesskab er bæredygtighed også på dagsordenen for dette års festival. I stedet for at købe sceneudstyr og vogne ind, trækker Kolo Festival på deres samarbejdspartenere i form af Værket og Ung Kult, og låner meget af det, de skal bruge.

Festivalens navn kommer af noget så simpelt som “Koloni”, da den unge vejlenser fik idéen efter at have holdt mange fester i sin mors kolonihavehus.

En festival til gavn.

Selvom festivalen ikke direkte er Vejle Kommunes værk, falder dele af alt det gode arbejde alligevel tilbage på dem – for begivenheder af den natur går ikke ubemærket forbi i bybilledet.
Festivalen er nemlig med til at booste alle de andre tilbud, som ungdomshuset Værket tilbyder i kommunen.
Èn af tilbuddene, er blandt andet “Skaberiet” som foregår på Værket hver mandag. Her kan de unge komme og fordybe sig i noget kreativt – og det er åbenbart sundt.

Brug hænderne og få ro i hovedet.

Skaberiet har Anne Bjørke, en kandidat i kreative læreprocesser fra Aalborg Universitet, ved roret. Hun har hver gang et nyt projekt med til de unge – i mandags var det akvareller.

“Man tager en pause, fra hele tiden at ville præstere noget.”

“Skaberiet” foregår hver mandag, og er bare én af mange aktiviteter, som Ungdomshuset Værket tilbyder

Sådan forklarer hun projektet, som tager afsæt i “Craft-psykologi”, et koncept som er dybt forsket i af Anne Kirketerp. Her bruger man håndværket til at finde en indre ro og fordybelse. På Værket er de unge begejstret for projektet – også på grund af fællesskabet, som det danner.

“Jeg har ofte følt mig mere velkommen her, end andre steder.”

Det siger Laura, 22, som egentligt er forholdsvist ny på værket, men oplever en anden form for samvær, end den som man finder i bylivet.
Hun er ikke den eneste – flere af de deltagende kan genkende hendes udsagn.

“Det skaber også en hverdag, som ikke er båret af drukkultur. I byen kan folk være meget lukkede i deres grupper. Her er folk åbne.”

Fortæller Charlee, 20.

Der er mere i det.

En af dem som er med til at skabe en sådan hverdag er Anna Rønberg, kulturpædagog i Vejle Kommune. Hun beskriver sig selv som fast inventar på Værket.
Selvom hun selv er stor bidragsyder til de begivenheder, som sætter en roligere dagsorden, taler hun også for de større events, for eksempel som Kolo Festival. De er nemlig vigtige, når der skal trækkes unge til andre, mindre tiltag, som skal bruge støtte fra kommunen, og som ikke giver profit i tal, men blot i trivsel.

“Det handler om at få skabt trædesten, så de hører om én ting, så en anden. På den måde kan vi oprette flere tilbud. Det er bare nemmere, når der er noget billetsalg i det.”

Både Anne Bjørke og Anna Rønberg ser “samspillet” som en positiv ting. Det skaber kun flere muligheder for kommunens unge, uanset hvilke slags aktiviteter man er til.

“På den måde kan vi “bruge” hinanden, på tværs af instanser”

Et epicenter af muligheder

Victor Power er dog kun én blandt mange unge, som boltrer sig Værkets arealer. Her er både øvelokaler, et koncerthus – som også danner rammer for planlægningen Kolo Festival – og andre kreative muligheder, der opstår i de gamle murstensbygninger. Der er gang i mange maler-, foto- og kunstprojekter, og det virker ikke til, at der kommer ro på lige foreløbig.

Gymnasieelever vinder pris: Gør udfordringer til muligheder.

Rosborg Gymnasium og HF har siden 2022 haft Bæredygtighedsudvalget – men i år er de kommet på kortet.

Af: Liva Nederby Kristensen

Et udvalg af unge på Rosborg Gymnasium løb med sejren, da Vejles klimapris skulle uddeles; Her er deres mange forskellige tiltag, som hjælper klimaet og sikrede dem pokalen.

Restauranter, supermarkeder og caféer; Det var de finalister som Rosborg Gymnasium og HF stod overfor, da pokalen om Vejles Klimapris 2025 skulle overrækkes. På scenen var både repræsentanter fra Kvickly Vejle, Restaurant Nögen og The Buddha Bowl Vejle. Det var dog Rosborg Gymnasium, som kunne sikre sig at være vært for pokalen indtil næste års uddeling.

Problemet eller løsningen?
På Rosborg Gymnasium og HF har de dog en anden tilgang til klimaproblemerne – i stedet for bare at proklamere om klimaproblemerne, vender de deres udfordringer til muligheder.

Sådan fortæller Sie Birgitte Holm Bundesen, læreren som er tilknyttet Rosborg Gymnasiums Bæredygtige udvalg – BÆU.

“En af vores mærkesager er at gøre bæredygtigheden til et dannelsesgrundlag for eleverne.”

Af samme årsag afholder de også klimadage. Dagen starter typisk med et fælles oplæg; I år handlede oplægget om “coping”, altså håndteringen af den “handlingslammelse”, som klimasnakken kan medføre med alle sine tiltag.

Sådan beskriver Sie Bundesen det.

Der er også en “bazar” med forskellige boder. Her kan eleverne både møde designere, som beskæftiger sig med tøjbytte, og klimaforeninger, for eksempel sommerfugleforeninger. De finder også et udvalg af bæredygtigt og vegetarisk mad.

Selvom det kan være en kæmpe opgave at skabe fokus på bæredygtige løsninger, gør Sie Bundesen og eleverne i BÆU i hvert fald deres for, at alle kan være med. Det er dog ikke altid lige nemt at inkludere den bæredygtige tankegang på tværs af alle fag.

“Os der underviser i humaniora kan godt have sværere ved det end naturfagene. Man læser evt. klimadigte eller har om den industrielle revolution samt påvirkningen sådanne ting kan have.”

Alternative opfordringer
Også i skolens kantine er kreative løsninger kommet på banen. Her har man nemlig indført et bæredygtigt “klippekort”. Man får et kryds, hver gang man køber en af kantinens bæredygtige retter, og på klippekortet er hver 10. ret gratis som incitament til de elever, som måske har svært ved at forholde sig til “informationsbølgen af bæredygtighed.” Derudover har de et pantsystem på deres bestik og forsøger at købe varer fra Danmark så vidt muligt.

Klippekortene er bare én af de tiltag som Rosborgs kantine har lavet, i forbindelse med Bæredygtighedsudvalget.

Klippekortene er bare én af de tiltag som Rosborgs kantine har lavet i forbindelse med Bæredygtighedsudvalget.

Et godt forbillede
Skolen har også gjort sit for at følge de klimaopfordringer, som Vejle Kommune har opstillet sammen med deres 2050 plan. Allerede i 2030 er målet at have reduceret udledning i kommunen med 70%.

Derfor har skolen også opstillet solceller, mindsket deres madspild og opfordret eleverne til samkørsel på deres vej til skole. Derudover har skolens pedeller plantet en såkaldt “mikroskov”, som skal fremme biodiversiteten. Et projekt som Vejle Kommune også har givet sin støtte til.

Elevernes deltagelse i bæredygtighedsudvalget er 100% frivillig, og Sie Bundesen fortæller også, at et stigende fokus er på det sociale samvær i forbindelse med udvalget.

“Efter vores klimadage afholder eleverne fredagscaféer med økologiske øl og bæredygtig mad.”

Sådan bliver bæredygtigheden gjort tilgængelig for dem, som måske ikke kan finde hoved og hale i “klimasnakken”.

Èt godt eksempel – ud af mange
Også på andre gymnasier er klimasnakken blevet normaliseret.

Carl Marott Winkler går i 3.g på Sankt Annæ Gymnasium i Valby, hvor klimaet også ofte er på dagsordenen. Her har de årligt en “Klimauge”, som er en del af “UngEnergi”, hvor de laver “Fem Fede Dage”.
Her har hver skoledag altså et tema, som hører til en mere bæredygtig tankegang.

Carl Marott Winkler er selv meget engageret i konceptet og understreger den væsentlighed, som interessen har.

“Jeg synes, det er vigtigt at have et forhold til den verden, vi lever i.”

Selv er han gladest for tøjbyttedagene og ser det som en god mulighed for både at finde noget nyt, men også at gøre det uden overforbrug. Ifølge ham er det unge, som er de vigtigste i klimakampen, da det er dem, som skal varetage klimaet i fremtiden.

“Det er jo det vigtigste, at unge går op i klimaet – hvis ikke de unge rigtigt går op i det, og giver en indsats, hvem skal så?”

Test af tophistorie – bør slettes

Etiam egestas, risus in consequat maximus, nisl nulla aliquam lorem, id pellentesque velit elit sit amet eros. Duis eleifend ex arcu, et molestie leo pellentesque in. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus. Fusce libero mi, imperdiet iaculis ultricies et, sollicitudin non nunc. Maecenas tempor quam at velit congue, consequat vulputate ante pretium.

Etiam consectetur tortor et quam tincidunt, nec tincidunt neque sollicitudin. Maecenas scelerisque est nunc, ac venenatis nulla ultricies et. Nullam vel iaculis justo, et mollis quam. Proin tincidunt vel leo vitae tempus. Phasellus sed velit ultricies, viverra nunc a, euismod metus. Aenean tincidunt ex id urna aliquet facilisis. Etiam eu vestibulum libero, et ornare odio. Maecenas rutrum est a magna dignissim, sed vehicula diam iaculis. Morbi et pulvinar orci. Etiam dignissim consequat velit vitae commodo. Nunc rutrum ultrices placerat.

Sed augue eros, maximus vitae dui vel, tempus finibus ligula. Nunc laoreet ex purus, a facilisis sapien facilisis quis. Quisque maximus ante sed lectus facilisis interdum.

Posted in |

Test af feature, bør slettes

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Duis commodo pretium nibh et facilisis. Aenean cursus bibendum tortor, at semper enim faucibus sit amet. Curabitur quis dui faucibus, commodo felis eu, lobortis velit. Phasellus hendrerit condimentum tellus, tincidunt cursus dolor consequat id. Proin malesuada tempus tristique. Curabitur eget ultricies urna. Aliquam ultrices sit amet elit in tempor. Nulla vehicula velit lorem, sodales scelerisque metus venenatis eget. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Integer cursus luctus finibus. Pellentesque id varius ligula.

Vivamus sed tortor quis nisi accumsan convallis. Proin molestie, magna a scelerisque fringilla, velit lacus egestas enim, vitae dignissim quam diam facilisis erat. Nunc eu dictum orci. Integer accumsan diam nec sapien eleifend, nec gravida augue sagittis. Etiam ultricies consequat diam, mattis posuere mi varius eu. Morbi vitae mattis quam. Phasellus lacinia ipsum id dictum ultrices. Duis quis nisi eget nisl venenatis ornare. Aenean molestie, nunc ac dapibus rhoncus, dolor purus bibendum elit, a lobortis ante tellus ut diam. Nullam fermentum bibendum ligula.