Danmarks største idrætsfestival vil i år fokusere på inklusion af de mennesker, der ofte bliver overset. Vejle Kommune bryster sig af at være Danmarks Para-hovedstad, og kommunen har igangsat flere initiativer med henblik på at styrke sundheden og bevægelsesglæden hos de fysiske og psykiske udviklingshandicappede

Af Simon Damgaard

Solsikkelounge og stillezone. DGI Landsstævne i Vejle åbner i år op for et helt nyt område til landsstævnet ’Idræt for alle’. Området skal integrere parasporten og mentalt handicappede, så de bliver en del af det store bevægelsesfællesskab, som DGI Landsstævne ønsker at være.

D. 3-6 juli får Vejle besøg af 25.000 idrætsglade deltagere til DGI Landsstævne, hvor man deriblandt kan finde De Rare Olympiske Lege. ”Jeg håber, at de her personer får lov til at få en oplevelse, som andre mennesker normalt kan være med til” udtaler Lars Ulrik, stifter og udvikler af De Rare Olympiske Lege

De Rare Olympiske Lege er et sundhedsprojekt fra kommunen tilsigtet Vejles borgere med fysiske og psykiske udviklingshandicap. De har siden 2019 arbejdet med at understøtte deres sundhed og hjælpe dem til en hverdag med livskvalitet og glæde. 8 bosteder er med i projektet og ser frem til den årlige begivenhed, hvor de mødes og dyrker en masse motion i rigtig olympisk stil, med glæde og smil i højsædet.

Ét af de bosteder er Væksthuset i Thyregod. Her er den daglige leder, Lone Stenmann Nielsen taknemlig for kommunens initiativer med sundhed og motion hos de mentalt handicappede. ”Vejle Kommune er foran i bussen med at tænke handicappede ind i konteksten” siger Lone Stenmann Nielsen.

Lars Ulrik er ansat hos Vejle Kommune som forebyggelseskonsulent og er uddannet fysioterapeut. Det er, ifølge ham nødvendigt, at de bosatte vedligeholder deres funktioner gennem motion, så de kan opretholde deres balance og muskelstyrke. Det er vigtigt for ham, at de får motioneret med et smil på læben. ”Det er ligegyldigt, om de vinder guld, sølv eller bronze, men at de vinder den spontane glæde” siger Lars Ulrik

I år skal DGI Landsstævne vise, hvordan man kan integrere parasport og mentalt handicappede og bygge videre på de mange initiativer, som kommunen har kørt med stor succes i flere år. ”Det er supersejt, at DGI er gået fra ikke rigtigt at kunne rumme handicappede til, at vi får et område til os”. Udtaler Lars Ulrik og sender en stor tak til DGI landsstævnes Projektchef, Mikkel Harritslev

Mikkel Harritslev glæder sig til at male Vejles farver på årets landsstævne. Han ser arbejdet med parasport som Vejle Kommunes styrke, og det er derfor naturligt at involvere dem i landsstævnet. For landsstævnets projektchef handler det om at brede idrætsfestivallen ud til nye målgrupper og gøre den mere mangfoldig. ”Jeg er ret overbevist om, at DGI tager den med videre til det næste landsstævne i Sønderborg i 2029” siger Mikkel Harritslev, Projektchef for DGI Landsstævne

Væksthusets daglige leder kan mærke den livsglæde de bosatte oplever, når de dyrker motion i et fællesskab med andre. Hun ser derfor med stor forhåbning frem mod deltagelsen til dette års landsstævne. ”Det er på sin plads og på tide, at de bliver anerkendt som ligeværdige borgere i vores samfund, selvom de har nogle udfordringer. Jeg tror, at vores deltagelse ved landsstævnet i Vejle vil danne præcedens for landsstævner i fremtiden” udtaler Lone Stenmann Nielsen.

Gratis skolemad er på finansloven for 2025. Regeringen, SF og Radikale Venstre afsætter 854 mio. kr. som sætter rammerne for et nyt landsdækkende forsøg med gratis skolemad til elever i folkeskolen. Søndermarkskolen i Vejle har ansøgt om at blive en del af forsøgsordningen, som løber fra 2025-2028. De håber at styrke måltidskulturen, sundheden hos eleverne og de hjem hvor madpakkerne er en tung byrde

Af Simon Damgaard

Fredag d. 2. maj udløb fristen for folkeskoler og frie grundskoler til at ansøge om deltagelse i forsøgsordningen. En forsøgsordning, der smider de kedelige, lugtende leverpostejmadder ud ad vinduet og erstatter dem med et sundt, varmt frokostmåltid.

Fire af Vejle Kommunes skoler har ansøgt om deltagelse i ordningen, og én af dem er Søndermarkskolen. Skoleleder på Søndermarkskolen, Lone Villemoes, er begejstret for aftalen og ser et stort potentiale. Hun tror på, at det er startskuddet til at sætte fokus på sund kost og skabe bedre forudsætninger for elevernes læring. “Jeg har været en del af skoleverdenen i over 30 år. Og i al den tid har vi talt om, hvor lækkert det kunne være at servere et varmt og nærende måltid og være sammen om en god måltidskultur i klassen,” fortæller Lone Villemoes.

Forsøgsordningen skal afprøve en række forskellige modeller med henblik på at indsamle viden, der kan lede til en optimal løsning for landets skoleelever. Hvis de ansøgende skoler er heldige at blive udvalgt, får de muligheden for at afprøve tilbuddet i enten indskoling, mellemtrin eller udskoling.

Udfordrende udskoling
Søndermarkskolen drømmer om at blive udtrukket til udskolingen, og at det bliver gratis for forældrene. Lone Villemoes tror på, at det vil gøre den største forskel i udskolingen, fordi indskolingen i forvejen har fine og sunde madpakker med.

Søndermarkskolen har 540 elever, hvor en stor andel kommer fra socialt udsatte familier, som skal have en hjælpende hånd. Lone Villemoes fortæller, hvordan eleverne i de ældre klasser i højere grad kommer igennem skoledagen med et nærringsfattigt måltid. “Det gør decideret ondt at se på, fordi de fysisk ikke kommer til at udvikle sig nok, og de får ikke den rette kost til at kunne lære,” udtaler skolelederen.

Lone Villemoes har tidligere arbejdet på skoler, som var ressourcestærke med en høj socioøkonomi. Hun tror ikke, at man vil kunne se den store forskel på dens slags skoler, hvis de får tilbuddet om gratis skolemad. Hun understreger, at det netop er en skole som Søndermarkskolen, der bør have chancen for at tilbyde gratis skolemad til eleverne.

Forældrenes eller skolens ansvar?
Finanslovsaftalen om gratis skolemad lægger op til en politisk debat om, hvorvidt man mener, det er skolens ansvar at sikre elevernes kost og sundhed. ”Jeg tænker helt grundlæggende, at det er forældrenes ansvar at sikre, at deres børn får noget sundt at spise. Jeg er samtidig vildt glad for, at vi får det afprøvet og får nogle resultater, som vi kan tage med videre til udvikling,” udtaler Venstres Anni Mathiesen, som er medlem af børne og undervisningsudvalget i Folketinget.

I Finanslovsforhandlinger var det SF og Radikale Venstre, der ville have indført denne ordning, hvis de skulle lægge mandater til finansloven. Det er derfor ikke en idé, der er vokset i regeringens baghave, og derfor er Anni Mathiesen også en smule skeptisk. Hun er betænkelig ved, om de oplysninger, forsøget når frem til, kan anvendes til at træffe nogle politiske beslutninger. ”Det ville være træls at bruge mere end 800 mio. kr. på et forsøg, hvis ikke resultaterne af forsøget er valide nok til at se en effekt,” siger Anni Mathiesen fra Venstre.

En ekstern evaluator får i forbindelse med forsøget til opgave at udarbejde en videns- og erfaringsopsamling samt en effektevaluering. Skolelederen fra Søndermarkskolen håber også, at der bliver lavet et ordentligt stykke evalueringsarbejde, så det munder ud i en permanent skolemadsordning. I øvrigt tilslutter hun sig Anni Mathiesens holdning til forældreansvaret: “Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg jo ikke, at det er skolens opgave at fodre på børnene, men forældrenes. Dog er det vores opgave at gøre dem så duelige til livet som overhovedet muligt, og det sker bare bedst, hvis man får den kost man skal have,” siger Lone Villemoes.

Fra test til tradition
Uanset hvilken model Søndermarkskolen måtte ende med, hvis de bliver udvalgt, er håbet klart; at et varmt og nærende måltid kan blive en ny og værdifuld del af skoledagen – særligt for de elever, der har mest brug for det. Samtidig er håbet som samfund at hjælpe med at løfte ansvaret i de områder og hjem, hvor det at forberede et godt måltid hjemmefra er en stor udfordring. Nu bliver det op til både skoler, politikere og evalueringen at afgøre, om gratis skolemad blot bliver et midlertidigt projekt eller starten på en varig forandring i folkeskolen.