Gratis skolemad er på finansloven for 2025. Regeringen, SF og Radikale Venstre afsætter 854 mio. kr. som sætter rammerne for et nyt landsdækkende forsøg med gratis skolemad til elever i folkeskolen. Søndermarkskolen i Vejle har ansøgt om at blive en del af forsøgsordningen, som løber fra 2025-2028. De håber at styrke måltidskulturen, sundheden hos eleverne og de hjem hvor madpakkerne er en tung byrde

Af Simon Damgaard

Fredag d. 2. maj udløb fristen for folkeskoler og frie grundskoler til at ansøge om deltagelse i forsøgsordningen. En forsøgsordning, der smider de kedelige, lugtende leverpostejmadder ud ad vinduet og erstatter dem med et sundt, varmt frokostmåltid.

Fire af Vejle Kommunes skoler har ansøgt om deltagelse i ordningen, og én af dem er Søndermarkskolen. Skoleleder på Søndermarkskolen, Lone Villemoes, er begejstret for aftalen og ser et stort potentiale. Hun tror på, at det er startskuddet til at sætte fokus på sund kost og skabe bedre forudsætninger for elevernes læring. “Jeg har været en del af skoleverdenen i over 30 år. Og i al den tid har vi talt om, hvor lækkert det kunne være at servere et varmt og nærende måltid og være sammen om en god måltidskultur i klassen,” fortæller Lone Villemoes.

Forsøgsordningen skal afprøve en række forskellige modeller med henblik på at indsamle viden, der kan lede til en optimal løsning for landets skoleelever. Hvis de ansøgende skoler er heldige at blive udvalgt, får de muligheden for at afprøve tilbuddet i enten indskoling, mellemtrin eller udskoling.

Udfordrende udskoling
Søndermarkskolen drømmer om at blive udtrukket til udskolingen, og at det bliver gratis for forældrene. Lone Villemoes tror på, at det vil gøre den største forskel i udskolingen, fordi indskolingen i forvejen har fine og sunde madpakker med.

Søndermarkskolen har 540 elever, hvor en stor andel kommer fra socialt udsatte familier, som skal have en hjælpende hånd. Lone Villemoes fortæller, hvordan eleverne i de ældre klasser i højere grad kommer igennem skoledagen med et nærringsfattigt måltid. “Det gør decideret ondt at se på, fordi de fysisk ikke kommer til at udvikle sig nok, og de får ikke den rette kost til at kunne lære,” udtaler skolelederen.

Lone Villemoes har tidligere arbejdet på skoler, som var ressourcestærke med en høj socioøkonomi. Hun tror ikke, at man vil kunne se den store forskel på dens slags skoler, hvis de får tilbuddet om gratis skolemad. Hun understreger, at det netop er en skole som Søndermarkskolen, der bør have chancen for at tilbyde gratis skolemad til eleverne.

Forældrenes eller skolens ansvar?
Finanslovsaftalen om gratis skolemad lægger op til en politisk debat om, hvorvidt man mener, det er skolens ansvar at sikre elevernes kost og sundhed. ”Jeg tænker helt grundlæggende, at det er forældrenes ansvar at sikre, at deres børn får noget sundt at spise. Jeg er samtidig vildt glad for, at vi får det afprøvet og får nogle resultater, som vi kan tage med videre til udvikling,” udtaler Venstres Anni Mathiesen, som er medlem af børne og undervisningsudvalget i Folketinget.

I Finanslovsforhandlinger var det SF og Radikale Venstre, der ville have indført denne ordning, hvis de skulle lægge mandater til finansloven. Det er derfor ikke en idé, der er vokset i regeringens baghave, og derfor er Anni Mathiesen også en smule skeptisk. Hun er betænkelig ved, om de oplysninger, forsøget når frem til, kan anvendes til at træffe nogle politiske beslutninger. ”Det ville være træls at bruge mere end 800 mio. kr. på et forsøg, hvis ikke resultaterne af forsøget er valide nok til at se en effekt,” siger Anni Mathiesen fra Venstre.

En ekstern evaluator får i forbindelse med forsøget til opgave at udarbejde en videns- og erfaringsopsamling samt en effektevaluering. Skolelederen fra Søndermarkskolen håber også, at der bliver lavet et ordentligt stykke evalueringsarbejde, så det munder ud i en permanent skolemadsordning. I øvrigt tilslutter hun sig Anni Mathiesens holdning til forældreansvaret: “Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg jo ikke, at det er skolens opgave at fodre på børnene, men forældrenes. Dog er det vores opgave at gøre dem så duelige til livet som overhovedet muligt, og det sker bare bedst, hvis man får den kost man skal have,” siger Lone Villemoes.

Fra test til tradition
Uanset hvilken model Søndermarkskolen måtte ende med, hvis de bliver udvalgt, er håbet klart; at et varmt og nærende måltid kan blive en ny og værdifuld del af skoledagen – særligt for de elever, der har mest brug for det. Samtidig er håbet som samfund at hjælpe med at løfte ansvaret i de områder og hjem, hvor det at forberede et godt måltid hjemmefra er en stor udfordring. Nu bliver det op til både skoler, politikere og evalueringen at afgøre, om gratis skolemad blot bliver et midlertidigt projekt eller starten på en varig forandring i folkeskolen.