Memes og sjove videoer: Lokal Cykelhandler lægger fokus på TikTok

Vejle, 6. maj 2025 – Den lokale cykelhandler Børkop Cykler i Vejle Kommune har valgt at lægge fokus på det sociale medie TikTok, så de kan nå ud til flere og måske yngre målgrupper, end de har gjort førhen på Facebook og Instagram. Jens Bo Christensen, som arbejder med marketing og sociale medier hos Børkop Cykler, ser en stor forskel i engagementet fra unge i deres forretning, efter de har valgt at forsøge at henvende sig til dem.

Foto af: Marcus Huusom

Børkop Cykler har været på TikTok siden 2022, men har nu valgt at omlægge deres fokus til memes og sjove videoer, som kan fange en yngre målgruppe. Det er videoer, som viser de varer og ydelser, som cykelhandleren har til salg, men nu også med elementer, der indeholder sjove ”trends” fra mediet blandet med sjove lyd- og videoeffekter.

Efter fokusset blev omlagt, kan de mærke en større form for rækkevidde, det kan både ses på likes, kommentarer og visninger. Jens Bo Christensen, som har været ansat hos Børkop Cykler i to år, har fået ansvaret for forretningens TikTok og eftersom, at han i sin fritid også bruger en del tid på mediet, så har det været nemt at gennemskue hvad, som trender og hvad, som fanger de unges opmærksomhed.

”Hvis man ser på vores Facebook og Instagram, er vores følgere primært voksne mennesker.” Fortæller Jens Bo Christensen.

Det er ikke den yngre målgruppe, som er den største kundegruppe hos cykelhandleren, men alligevel sørger de for at skabe et navn, som den yngre generation vil kunne huske, hvilket potentielt kan gavne butikken på længere sigt. Børkop Cykler har i dag omkring 2600 følgere og 25.000 likes på TikTok, hvilket er imponerende, da cykelhandleren nærmest er den eneste med den form for engagement på mediet i cykelfaget.

Modsat cykelbutikken i Børkop, er det ikke alle lokale butikker i Vejle Kommune, som mærker lige så stort engagement, og flere butikker har set sig nødsaget til at lukke.

Ifølge en analyse foretaget af Vejle Kommune i samarbejde med Cowi i 2023, så er der et fald i antallet af butikker i Vejle bymidte. Et sted hvor der før i tiden eller befandt sig mange lokalbutikker. Det har længe været en stigende tendens, at lokalbutikker i flere danske byer bliver nødt til at dreje nøglen om grundet dårlig omsætning. Det sker i en tid hvor markedet er præget af stigende onlinehandel og skiftende forbrugertendenser.

Derfor kan det vigtigt at søge nye veje og måder, som man som butiksejer kan fremme sin virksomhed på. Det kan for eksempel være, at skabe et navn for sin forretning på TikTok og udnytte de sociale mediers potentiale specielt i en tid med så stor digital fremgang.

Link til Børkops Cyklers TikTok: https://www.tiktok.com/@boerkopcykler