Rosborg Gymnasium og HF har siden 2022 haft Bæredygtighedsudvalget – men i år er de kommet på kortet.

Af: Liva Nederby Kristensen

Et udvalg af unge på Rosborg Gymnasium løb med sejren, da Vejles klimapris skulle uddeles; Her er deres mange forskellige tiltag, som hjælper klimaet og sikrede dem pokalen.

Restauranter, supermarkeder og caféer; Det var de finalister som Rosborg Gymnasium og HF stod overfor, da pokalen om Vejles Klimapris 2025 skulle overrækkes. På scenen var både repræsentanter fra Kvickly Vejle, Restaurant Nögen og The Buddha Bowl Vejle. Det var dog Rosborg Gymnasium, som kunne sikre sig at være vært for pokalen indtil næste års uddeling.

Problemet eller løsningen?
På Rosborg Gymnasium og HF har de dog en anden tilgang til klimaproblemerne – i stedet for bare at proklamere om klimaproblemerne, vender de deres udfordringer til muligheder.

Sådan fortæller Sie Birgitte Holm Bundesen, læreren som er tilknyttet Rosborg Gymnasiums Bæredygtige udvalg – BÆU.

“En af vores mærkesager er at gøre bæredygtigheden til et dannelsesgrundlag for eleverne.”

Af samme årsag afholder de også klimadage. Dagen starter typisk med et fælles oplæg; I år handlede oplægget om “coping”, altså håndteringen af den “handlingslammelse”, som klimasnakken kan medføre med alle sine tiltag.

Sådan beskriver Sie Bundesen det.

Der er også en “bazar” med forskellige boder. Her kan eleverne både møde designere, som beskæftiger sig med tøjbytte, og klimaforeninger, for eksempel sommerfugleforeninger. De finder også et udvalg af bæredygtigt og vegetarisk mad.

Selvom det kan være en kæmpe opgave at skabe fokus på bæredygtige løsninger, gør Sie Bundesen og eleverne i BÆU i hvert fald deres for, at alle kan være med. Det er dog ikke altid lige nemt at inkludere den bæredygtige tankegang på tværs af alle fag.

“Os der underviser i humaniora kan godt have sværere ved det end naturfagene. Man læser evt. klimadigte eller har om den industrielle revolution samt påvirkningen sådanne ting kan have.”

Alternative opfordringer
Også i skolens kantine er kreative løsninger kommet på banen. Her har man nemlig indført et bæredygtigt “klippekort”. Man får et kryds, hver gang man køber en af kantinens bæredygtige retter, og på klippekortet er hver 10. ret gratis som incitament til de elever, som måske har svært ved at forholde sig til “informationsbølgen af bæredygtighed.” Derudover har de et pantsystem på deres bestik og forsøger at købe varer fra Danmark så vidt muligt.

Klippekortene er bare én af de tiltag som Rosborgs kantine har lavet i forbindelse med Bæredygtighedsudvalget.

Et godt forbillede
Skolen har også gjort sit for at følge de klimaopfordringer, som Vejle Kommune har opstillet sammen med deres 2050 plan. Allerede i 2030 er målet at have reduceret udledning i kommunen med 70%.

Derfor har skolen også opstillet solceller, mindsket deres madspild og opfordret eleverne til samkørsel på deres vej til skole. Derudover har skolens pedeller plantet en såkaldt “mikroskov”, som skal fremme biodiversiteten. Et projekt som Vejle Kommune også har givet sin støtte til.

Elevernes deltagelse i bæredygtighedsudvalget er 100% frivillig, og Sie Bundesen fortæller også, at et stigende fokus er på det sociale samvær i forbindelse med udvalget.

“Efter vores klimadage afholder eleverne fredagscaféer med økologiske øl og bæredygtig mad.”

Sådan bliver bæredygtigheden gjort tilgængelig for dem, som måske ikke kan finde hoved og hale i “klimasnakken”.

Èt godt eksempel – ud af mange
Også på andre gymnasier er klimasnakken blevet normaliseret.

Carl Marott Winkler går i 3.g på Sankt Annæ Gymnasium i Valby, hvor klimaet også ofte er på dagsordenen. Her har de årligt en “Klimauge”, som er en del af “UngEnergi”, hvor de laver “Fem Fede Dage”.
Her har hver skoledag altså et tema, som hører til en mere bæredygtig tankegang.

Carl Marott Winkler er selv meget engageret i konceptet og understreger den væsentlighed, som interessen har.

“Jeg synes, det er vigtigt at have et forhold til den verden, vi lever i.”

Selv er han gladest for tøjbyttedagene og ser det som en god mulighed for både at finde noget nyt, men også at gøre det uden overforbrug. Ifølge ham er det unge, som er de vigtigste i klimakampen, da det er dem, som skal varetage klimaet i fremtiden.

“Det er jo det vigtigste, at unge går op i klimaet – hvis ikke de unge rigtigt går op i det, og giver en indsats, hvem skal så?”